HR-jura Forsikring

Overarbejde kunne medregnes i beregning af erhvervsevnetab

31. januar 2019

Ankestyrelsen afslog en medarbejders anmodning om erstatning for tabt erhvervsevne, bl.a. fordi medarbejderen ikke havde bevist, at han havde mistet indtjening pga. arbejdsskaden. Medarbejderen påstod dog, at Ankestyrelsen ikke skulle have medregnet overarbejde i vurderingen af hans nuværende indtjening. Højesteret fandt, at overarbejdet ikke var af ekstraordinær karakter og derfor skulle medregnes.

Sagen drejede sig om en medarbejder, der arbejdede som svejseoperatør i en virksomhed. Da medarbejderen på et tidspunkt fik toksisk eksem, var han nødt til at opsige sit arbejde i virksomheden og i stedet finde arbejde som pædagog. Medarbejderen fik anerkendt eksemen som en arbejdsskade, men Ankestyrelsen afslog hans anmodning om erstatning for tab af erhvervsevne. Styrelsen begrundede dette med, at arbejdsskaden kun havde medført få skånehensyn, og at medarbejderen ikke havde bevist, at skaden havde medført en lønnedgang. Ankestyrelsen fandt nemlig, at medarbejderen hen over et år havde tjent mere som pædagogmedhjælper, end han ville have tjent i sit gamle arbejde som svejseoperatør. Styrelsen lagde her vægt på den store mængde overarbejde, som medarbejderen havde haft i perioden som pædagogmedhjælper.

Medarbejderen mente dog, at overarbejdet i perioden var ekstraordinært højt og derfor ikke skulle indgå i beregningen af hans indtægt som pædagogmedhjælper. Han påstod derfor, at han havde lidt en lønnedgang og dermed et erhvervsevnetab på over 15 %, som gav ham ret til erstatning.

Hovedspørgsmålet, som Højesteret skulle tage stilling til, var, om der skulle tages højde for medarbejderens overarbejde som pædagogmedhjælper ved vurderingen af, om skaden havde medført en lønnedgang.

Overarbejdet var hverken midlertidigt eller ekstraordinært

Arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 2, fastslår, at der ved vurderingen af erhvervsevnetab skal tages hensyn til den skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådan et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af vedkommende i forhold til evner, uddannelse m.m. Ifølge Højesteret betød dette, at der som udgangspunkt skulle tages hensyn til skadelidtes faktiske indtjening efter skaden, når skadelidtes indtjeningsevne skulle vurderes.

På denne baggrund vurderede Højesteret, at medarbejderens overarbejde som udgangspunkt skulle indgå i prognosen for, hvad han kunne tjene efter skaden. Højesteret vurderede i denne forbindelse, at overarbejdet hverken var af midlertidig eller ekstraordinær karakter. Retten fandt desuden ikke, at arbejdsskaden på sigt ville forhindre medarbejderen i at opretholde indtjeningen som pædagogmedhjælper, fordi eksemet kun medførte, at han skulle undgå kontakt med køle- og smøremidler og oliebaserede produkter.

Højesteret konkluderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse i sagen, og at medarbejderen derfor ikke havde lidt et erhvervsevnetab, der gav ham ret til erstatning.

IUNO mener

Dommen viser, at overarbejde som udgangspunkt skal indgå i beregningen af, om en medarbejder har lidt en lønnedgang efter en arbejdsskade, der kan berettige til en erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det afgørende er, om overarbejdet har enten midlertidig eller ekstraordinær karakter. Højesteret bemærkede dog, at dette udgangspunkt ikke gælder, hvis arbejdsskaden kan medføre, at den skadelidte ikke på sigt kan opretholde sine indtjeningsmuligheder.

[Højesterets dom af 27. november 2018 i sag 50/2018]

Sagen drejede sig om en medarbejder, der arbejdede som svejseoperatør i en virksomhed. Da medarbejderen på et tidspunkt fik toksisk eksem, var han nødt til at opsige sit arbejde i virksomheden og i stedet finde arbejde som pædagog. Medarbejderen fik anerkendt eksemen som en arbejdsskade, men Ankestyrelsen afslog hans anmodning om erstatning for tab af erhvervsevne. Styrelsen begrundede dette med, at arbejdsskaden kun havde medført få skånehensyn, og at medarbejderen ikke havde bevist, at skaden havde medført en lønnedgang. Ankestyrelsen fandt nemlig, at medarbejderen hen over et år havde tjent mere som pædagogmedhjælper, end han ville have tjent i sit gamle arbejde som svejseoperatør. Styrelsen lagde her vægt på den store mængde overarbejde, som medarbejderen havde haft i perioden som pædagogmedhjælper.

Medarbejderen mente dog, at overarbejdet i perioden var ekstraordinært højt og derfor ikke skulle indgå i beregningen af hans indtægt som pædagogmedhjælper. Han påstod derfor, at han havde lidt en lønnedgang og dermed et erhvervsevnetab på over 15 %, som gav ham ret til erstatning.

Hovedspørgsmålet, som Højesteret skulle tage stilling til, var, om der skulle tages højde for medarbejderens overarbejde som pædagogmedhjælper ved vurderingen af, om skaden havde medført en lønnedgang.

Overarbejdet var hverken midlertidigt eller ekstraordinært

Arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 2, fastslår, at der ved vurderingen af erhvervsevnetab skal tages hensyn til den skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådan et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af vedkommende i forhold til evner, uddannelse m.m. Ifølge Højesteret betød dette, at der som udgangspunkt skulle tages hensyn til skadelidtes faktiske indtjening efter skaden, når skadelidtes indtjeningsevne skulle vurderes.

På denne baggrund vurderede Højesteret, at medarbejderens overarbejde som udgangspunkt skulle indgå i prognosen for, hvad han kunne tjene efter skaden. Højesteret vurderede i denne forbindelse, at overarbejdet hverken var af midlertidig eller ekstraordinær karakter. Retten fandt desuden ikke, at arbejdsskaden på sigt ville forhindre medarbejderen i at opretholde indtjeningen som pædagogmedhjælper, fordi eksemet kun medførte, at han skulle undgå kontakt med køle- og smøremidler og oliebaserede produkter.

Højesteret konkluderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse i sagen, og at medarbejderen derfor ikke havde lidt et erhvervsevnetab, der gav ham ret til erstatning.

IUNO mener

Dommen viser, at overarbejde som udgangspunkt skal indgå i beregningen af, om en medarbejder har lidt en lønnedgang efter en arbejdsskade, der kan berettige til en erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det afgørende er, om overarbejdet har enten midlertidig eller ekstraordinær karakter. Højesteret bemærkede dog, at dette udgangspunkt ikke gælder, hvis arbejdsskaden kan medføre, at den skadelidte ikke på sigt kan opretholde sine indtjeningsmuligheder.

[Højesterets dom af 27. november 2018 i sag 50/2018]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kathrine

Skøtt Jespersen

Advokat

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

15. februar 2019

Dresscode var ikke forskelsbehandling

logo
HR-jura

14. februar 2019

Hvornår er fratrædelsesaftaler til fuld og endelig afgørelse?

logo
HR-jura

6. februar 2019

Medarbejder havde krav på feriegodtgørelse af provision

logo
HR-jura

1. februar 2019

Øremærket barsel på vej

logo
HR-jura Corporate

24. januar 2019

Ledelsesmedlemmer var erstatningsansvarlige for uforsvarlige udlån

logo
HR-jura

16. januar 2019

Den nye ferielov del I: Overgangsperioden

Events

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

logo
HR-jura
21. november 2018

Medarbejdernes indflydelse i Norden (Helsinki) (Engelsk)

logo
HR-jura
20. november 2018

Medarbejderes indflydelse i Norden (Webcast) (Engelsk)