DA
HR-jura

Krav om daglige sygemeldinger var berettiget

logo
Juranyt
calendar 25. juni 2017
globus Danmark

En virksomhed havde en sygefraværspolitik med krav om, at medarbejderne telefonisk meldte sig syge på hver enkelt sygedag. I Arbejdsretten angik sagen, om politikken overskred grænserne for ledelsesretten. Efter en konkret vurdering kom Retten frem til, at politikken var driftsmæssigt begrundet, og at sygefraværspolitikken derfor kunne opretholdes.

En højt specialiseret teknologivirksomhed, der fremstillede særlige metalkomponenter, havde siden sin stiftelse haft en sygefraværspolitik om, at medarbejderne skulle melde sig syge for hver nye sygedag, med mindre det allerede på første sygedag stod klart, at medarbejderen ville være syg i en længere periode. Når en medarbejder lagde sig syg, blev der i alle tilfælde foretaget en individuel vurdering af, om det var nødvendigt, at medarbejderen sygemeldte sig for hver enkelt sygedag.

Under sagen gjorde fagforeningen gældende, at politikken ikke tog rimeligt hensyn til medarbejderne, og at politikken var i strid med ledelsesretten, da den ikke var sagligt begrundet.

Virksomheden forklarede under sagen, at de enkelte processer i deres produktionsenhed forudsatte særligt kvalificerede medarbejdere, som virksomheden stod for at oplære ved intern uddannelse. Maskinerne kunne kun betjenes af få medarbejdere ad gangen, og kun få medarbejdere var oplært i de enkelte maskiner. Hertil kom, at dele af produktionsenheden tog 14 dage om at lukke og var en uge om at starte op igen. Ifølge virksomheden var det derfor meget væsentligt at kende til antallet af medarbejdere i produktionsenheden.

Ledelsesretten skal efter arbejdsretlig praksis udøves på en måde, der er driftsmæssigt velbegrundet og ikke uforholdsmæssigt indgribende. Arbejdsretten skulle derfor tage stilling til, om politikken var i strid med ledelsesretten, eller om virksomheden også fremadrettet kunne kræve daglige telefoniske sygemeldinger.

Arbejdsretten: Daglige sygemeldinger var driftsmæssigt begrundet

Arbejdsretten fandt, at det i almindelighed må være tilstrækkeligt med en sygemelding på første sygedag, men at det efter omstændighederne kan være rimeligt at kræve yderligere telefoniske sygemeldinger, hvis det er driftsmæssigt begrundet.

Arbejdsretten lagde vægt på, at virksomheden stillede særlige kompetence- og sikkerhedskrav til arbejdet i produktionsenheden, og at det var forbundet med vanskeligheder at lukke dele af produktionen ned. Da virksomheden i de enkelte tilfælde vurderede, om det var nødvendigt med yderligere sygemeldinger, var sygefraværspolitikken ikke i strid med ledelsesretten.

IUNO mener

På linje med praksis viser dommen, at virksomheder kan have retningslinjer for arbejdsgangen på virksomheden, så længe retningslinjerne ikke overskrider ledelsesrettens grænser. Virksomheder kan altså indføre krav om daglige sygemeldinger, hvis det er sagligt begrundet i eksempelvis virksomhedens særlige produktionsmæssige forhold.

Politikker er gode at have på plads, og kan i det enkelte tilfælde understøtte en opsigelse eller en bortvisning. Virksomheder, som ikke allerede har retningslinjer på plads, men som ønsker at indføre dem, bør dog få foretaget en vurdering af, om retningslinjerne medfører væsentlige ændringer af medarbejdernes vilkår.

[Arbejdsrettens dom i sag AR2016.0464 af 16. maj 2017]

En højt specialiseret teknologivirksomhed, der fremstillede særlige metalkomponenter, havde siden sin stiftelse haft en sygefraværspolitik om, at medarbejderne skulle melde sig syge for hver nye sygedag, med mindre det allerede på første sygedag stod klart, at medarbejderen ville være syg i en længere periode. Når en medarbejder lagde sig syg, blev der i alle tilfælde foretaget en individuel vurdering af, om det var nødvendigt, at medarbejderen sygemeldte sig for hver enkelt sygedag.

Under sagen gjorde fagforeningen gældende, at politikken ikke tog rimeligt hensyn til medarbejderne, og at politikken var i strid med ledelsesretten, da den ikke var sagligt begrundet.

Virksomheden forklarede under sagen, at de enkelte processer i deres produktionsenhed forudsatte særligt kvalificerede medarbejdere, som virksomheden stod for at oplære ved intern uddannelse. Maskinerne kunne kun betjenes af få medarbejdere ad gangen, og kun få medarbejdere var oplært i de enkelte maskiner. Hertil kom, at dele af produktionsenheden tog 14 dage om at lukke og var en uge om at starte op igen. Ifølge virksomheden var det derfor meget væsentligt at kende til antallet af medarbejdere i produktionsenheden.

Ledelsesretten skal efter arbejdsretlig praksis udøves på en måde, der er driftsmæssigt velbegrundet og ikke uforholdsmæssigt indgribende. Arbejdsretten skulle derfor tage stilling til, om politikken var i strid med ledelsesretten, eller om virksomheden også fremadrettet kunne kræve daglige telefoniske sygemeldinger.

Arbejdsretten: Daglige sygemeldinger var driftsmæssigt begrundet

Arbejdsretten fandt, at det i almindelighed må være tilstrækkeligt med en sygemelding på første sygedag, men at det efter omstændighederne kan være rimeligt at kræve yderligere telefoniske sygemeldinger, hvis det er driftsmæssigt begrundet.

Arbejdsretten lagde vægt på, at virksomheden stillede særlige kompetence- og sikkerhedskrav til arbejdet i produktionsenheden, og at det var forbundet med vanskeligheder at lukke dele af produktionen ned. Da virksomheden i de enkelte tilfælde vurderede, om det var nødvendigt med yderligere sygemeldinger, var sygefraværspolitikken ikke i strid med ledelsesretten.

IUNO mener

På linje med praksis viser dommen, at virksomheder kan have retningslinjer for arbejdsgangen på virksomheden, så længe retningslinjerne ikke overskrider ledelsesrettens grænser. Virksomheder kan altså indføre krav om daglige sygemeldinger, hvis det er sagligt begrundet i eksempelvis virksomhedens særlige produktionsmæssige forhold.

Politikker er gode at have på plads, og kan i det enkelte tilfælde understøtte en opsigelse eller en bortvisning. Virksomheder, som ikke allerede har retningslinjer på plads, men som ønsker at indføre dem, bør dog få foretaget en vurdering af, om retningslinjerne medfører væsentlige ændringer af medarbejdernes vilkår.

[Arbejdsrettens dom i sag AR2016.0464 af 16. maj 2017]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

logo
HR-jura

25. april 2024

Kludder i klausulerne

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner