DA
HR-jura

Aktieoptionernes akilleshæl

Del video

logo
Juranyt
calendar 12. april 2024
globus Danmark

Østre landsret er i en ny sag kommet frem til, at en virksomheds tildeling af aktieoptioner til en medarbejder var omfattet af de nye regler, da de var gældende på det tidspunkt, hvor alle væsentlige vilkår var på plads. Det betød, at medarbejderen kun kunne udnytte de aktieoptioner, der var modnet på opsigelsestidspunktet, og at resten bortfaldt.

I slutningen af 2018 indgik en medarbejder og en virksomhed en aftale om tildeling af aktieoptioner i forbindelse med ansættelsen. Det var først i starten af 2019, at de øvrige vilkår om blandt andet udnyttelseskurs og modningstid blev aftalt og fastlagt.

Spørgsmålet for landsretten var, om det var de gamle eller nye regler, der regulerede aftalen om aktieoptionerne. Reglerne blev ændret markant for ordninger etableret efter 1. januar 2019. Efter de gamle regler ville medarbejderen kunne beholde alle sine aktieoptioner. Efter de nye regler bortfaldt alle ikke-modnede optioner, hvis han stoppede.

Ret til modnede aktieoptioner

Landsretten kom frem til, at den endelige aftale om aktieoptioner først var etableret i starten af 2019, og derfor var omfattet af de nye regler. Det var fordi aftalen om aktieoptioner ikke kunne ses som etableret før udnyttelseskurs og modningstid var aftalt og fastlagt. Det var selvom resten af aftalen var indgået i slutningen af 2018.

Det betød, at medarbejderen havde ret til at udnytte de optioner, som var modnet indtil han stoppede.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at en aftale om aktieoptioner ikke er endelig før de mest væsentlige vilkår er faldet på plads. Det er tidspunktet for aftalens indgåelse, som er afgørende for reglerne. Vi har tidligere skrevet om en lignende afgørelse, hvor Sø- og Handelsretten glemte at sondre mellem aftaler og ordninger, her.

IUNO anbefaler, at virksomheder, som tilbyder aktieoptioner og lignende ordninger til sine medarbejdere, er opmærksomme på, hvornår ordningen er etableret og hvornår aftalerne er indgået. Afhængigt af forløbet kan aktieoptionerne være omfattet af enten de gamle eller nye regler.

[Østre landsrets afgørelse af den 19. januar 2024 i sag BS-8780/2022-OLR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

logo
HR-jura

25. april 2024

Kludder i klausulerne

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner