Skatte-selvmål på håndboldbanen

En svensk professionel håndboldspiller havde en treårig kontrakt med en dansk klub. Inden kontrakten udløb blev de enige om at forlænge den med to år. Grundet virksomhedens økonomiske situation kunne de ikke give den samme løn som de sidste tre år. Tilbuddet indeholdt derfor en 20 % lavere løn.

Medarbejderen var omfattet af en skatteordning for højtlønnede medarbejdere, som gav hende en lavere beskatning. Ordningen krævede, at medarbejderen lå over et vist lønniveau. Medarbejderen og hendes agent skrev derfor en mail om, at de var bekymrede over den lavere løn.

Virksomheden bekræftede, at medarbejderen stadig ville være omfattet af ordningen, og at værdien på den lejlighed hun havde til rådighed ville indgå i lønnen. To år senere fik medarbejderen et krav om efterbetaling fra SKAT, da hun ikke havde opfyldt betingelserne for skatteordningen for højtlønnede medarbejdere.

Dyre skatteløfter

Arbejdsretten kom frem til, at klubben bar risikoen for, om medarbejderen blev beskattet efter ordningen. Virksomheden havde brugt skatterabatten som argument for at få medarbejderen til at underskrive kontrakten. Medarbejderen havde derfor besluttet sig for at blive i virksomheden på et forkert grundlag.

Det var afgørende, at medarbejderen ikke var dansk, og at virksomheden var en professionel håndboldklub. En skatterevisor havde også bekræftet virksomheden i, at det var muligt. Der var ingen grund til, at medarbejderen skulle tvivle på beregningerne, så virksomheden skulle kompensere for efterbetalingen.

IUNO mener

Sagen viser, at en virksomhed kan blive ansvarlig for en medarbejders skatteforhold. Det er eksempelvis tilfældet, hvis en medarbejder bliver lovet skattefordele eller garanteret en nettoløn.

IUNO anbefaler, at virksomheder ikke garanterer en specifik beskatning, når de forhandler løn og andre goder. En medarbejders skatteforhold vedrører som udgangspunkt ikke virksomheden, og skatteløfter kan ikke kun give anledning til problemer i ansættelseskontrakten. Det kan også blive et problem i forhold til arbejdstilladelser eller udbetaling af beløb i forbindelse med fratrædelsesaftaler eller forlig. 

[Arbejdsrettens afgørelse i sag FV2023.1205 af 5. december 2023]