DA
Litigation HR-jura

Nyt lovforslag introducerer ny arbejdsskadereform

logo
Juranyt
calendar 14. november 2023
globus Danmark

Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der skal indføre en ny arbejdsskadereform. Den nye arbejdsskadereform indebærer omfattende ændringer og helt nye tiltag, som virksomheder og forsikringsselskaber skal indrette sig efter. Det gælder både en række nye pligter og frister, når der skal sendes oplysninger og anlægges sager.

I september 2022 indgik regeringen en aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Aftalen skal styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med fokus på at forkorte sagsbehandlingstiderne, øge erstatningsniveauet og fremme medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet efter, at de er kommet til skade. Det skal ske gennem en række initiativer.

Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, som skal indføre initiativerne. Reglerne forventes at træde i kraft i 2024 og 2025. Vi gennemgår de vigtigste punkter i lovforslaget.  

Ny pligt til at tegne en voldsskadeforsikring

Visse arbejdsgivere får pligt til at tegne en ny forsikringsordning kaldet voldsskadeforsikring. Det gælder arbejdsgivere, der har ansatte inden for social-, ældre-, sundheds- og undervisningsområdet, som er i særlig risiko for at blive udsat for vold fra personer, de skal drage omsorg for. Forsikringen skal dække skader, der opstår på grund af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser mod medarbejdere på arbejdspladsen.

Ny bødestraf for visse aktører, der ikke hjælper med at oplyse sagen

Professionelle aktører skal fremsende oplysninger senest 14 dage efter, at de har modtaget en rykker fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen om at komme med oplysningerne. Hvis de ikke har oplysninger, skal de orientere om det. Hvis fristen ikke bliver overholdt, kan det føre til en bøde Professionelle aktører er blandt andet arbejdsgivere, kommuner og andre offentlige myndigheder. Den nye bødestraf skal gøre sagsbehandlingstiden hurtigere.

Slut med dobbelt kompensation

Fremover skal tilskadekomne ikke have mulighed for at opnå dobbelt kompensation for tab af erhvervsevne.

Årslønnen skal beregnes på en ny måde

Årslønnen skal fastsættes ved at se på de seneste fem år forud for skaden. Indtægten fra det år, hvor medarbejderens indkomst var højest, skal bruges til at fastsætte årslønnen.

Større intervaller i beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne

Erhvervsevnetab skal fastsættes i 10 procentpoint intervaller i stedet for 5 procentpoint intervaller. Det betyder, at nogle medarbejdere fremover vil få en højere erstatning, mens nogle vil få en lavere erstatning.

Nye krav til genoptagelse af arbejdsskadesager

Det bliver en betingelse for, at medarbejdere kan genoptage sin sag, at der er nye oplysninger. Oplysningerne skal indebære en vis chance for, at genoptagelsen vil føre til et andet resultat.

Nye frister og krav for at anlægge sager hos domstolene

Arbejdsskadesager skal som noget nyt være behandlet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen før sagen kan anlægges ved domstoleneMedarbejderne har 12 måneder til at indbringe Ankestyrelsens afgørelse for domstolene, mens arbejdsgivere og forsikringsselskaber kun har seks måneder.

IUNO mener

Lovforslaget er vidtrækkende, fordi det både ændrer eksisterende arbejdsgange- og processer og kommer med helt nye tiltag. Lovforslaget introducerer derfor en helt ny arbejdsskadereform, der vil ændre måden, som arbejdsskadesager bliver afgjort på i dag.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, hvornår de forskellige tiltag træder i kraft, og hvilken betydning tiltagene har for dem. Derudover kan de allerede nu med fordel begynde at forberede sig på de nye pligter og frister. Hvis fristerne ikke overholdes, kan det resultere i bødestraf, og adgangen til at anlægge sager kan mistes.

[L 23 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) af den 4. oktober 2023]

I september 2022 indgik regeringen en aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Aftalen skal styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med fokus på at forkorte sagsbehandlingstiderne, øge erstatningsniveauet og fremme medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet efter, at de er kommet til skade. Det skal ske gennem en række initiativer.

Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, som skal indføre initiativerne. Reglerne forventes at træde i kraft i 2024 og 2025. Vi gennemgår de vigtigste punkter i lovforslaget.  

Ny pligt til at tegne en voldsskadeforsikring

Visse arbejdsgivere får pligt til at tegne en ny forsikringsordning kaldet voldsskadeforsikring. Det gælder arbejdsgivere, der har ansatte inden for social-, ældre-, sundheds- og undervisningsområdet, som er i særlig risiko for at blive udsat for vold fra personer, de skal drage omsorg for. Forsikringen skal dække skader, der opstår på grund af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser mod medarbejdere på arbejdspladsen.

Ny bødestraf for visse aktører, der ikke hjælper med at oplyse sagen

Professionelle aktører skal fremsende oplysninger senest 14 dage efter, at de har modtaget en rykker fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen om at komme med oplysningerne. Hvis de ikke har oplysninger, skal de orientere om det. Hvis fristen ikke bliver overholdt, kan det føre til en bøde Professionelle aktører er blandt andet arbejdsgivere, kommuner og andre offentlige myndigheder. Den nye bødestraf skal gøre sagsbehandlingstiden hurtigere.

Slut med dobbelt kompensation

Fremover skal tilskadekomne ikke have mulighed for at opnå dobbelt kompensation for tab af erhvervsevne.

Årslønnen skal beregnes på en ny måde

Årslønnen skal fastsættes ved at se på de seneste fem år forud for skaden. Indtægten fra det år, hvor medarbejderens indkomst var højest, skal bruges til at fastsætte årslønnen.

Større intervaller i beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne

Erhvervsevnetab skal fastsættes i 10 procentpoint intervaller i stedet for 5 procentpoint intervaller. Det betyder, at nogle medarbejdere fremover vil få en højere erstatning, mens nogle vil få en lavere erstatning.

Nye krav til genoptagelse af arbejdsskadesager

Det bliver en betingelse for, at medarbejdere kan genoptage sin sag, at der er nye oplysninger. Oplysningerne skal indebære en vis chance for, at genoptagelsen vil føre til et andet resultat.

Nye frister og krav for at anlægge sager hos domstolene

Arbejdsskadesager skal som noget nyt være behandlet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen før sagen kan anlægges ved domstoleneMedarbejderne har 12 måneder til at indbringe Ankestyrelsens afgørelse for domstolene, mens arbejdsgivere og forsikringsselskaber kun har seks måneder.

IUNO mener

Lovforslaget er vidtrækkende, fordi det både ændrer eksisterende arbejdsgange- og processer og kommer med helt nye tiltag. Lovforslaget introducerer derfor en helt ny arbejdsskadereform, der vil ændre måden, som arbejdsskadesager bliver afgjort på i dag.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, hvornår de forskellige tiltag træder i kraft, og hvilken betydning tiltagene har for dem. Derudover kan de allerede nu med fordel begynde at forberede sig på de nye pligter og frister. Hvis fristerne ikke overholdes, kan det resultere i bødestraf, og adgangen til at anlægge sager kan mistes.

[L 23 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) af den 4. oktober 2023]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

logo
HR-jura

25. april 2024

Kludder i klausulerne

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner