DA
Litigation HR-jura

Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet

logo
Juranyt
calendar 12. december 2023
globus Danmark

Højesteret har i to nye sager taget stilling til, hvad der gælder, når medarbejdere besvimer på arbejdet. I begge sager kunne skaderne anerkendes som arbejdsskader. Besvimelserne skete imens, at medarbejderne var i gang med at udføre deres arbejde. Det var uden betydning, om arbejdet rent faktisk var årsag til besvimelserne.

Højesteret har afgjort to nye sager om medarbejdere, der besvimede på deres arbejdspladser.

I den ene sag sad en lægestuderende, der var i praktik, på en taburet og overværede en undersøgelse af en patient, da hun pludseligt besvimede. Den lægestuderende faldt ned fra taburetten og slog sit hoved og fod. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hendes personskade i form af en hjernerystelse samt et brud på foden, som en arbejdsskade.

I den anden sag sad en medarbejder og arbejdede på sin pc på sin arbejdsplads i en IT-virksomhed, da hun pludseligt besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet og fik posttraumatisk hovedpine. Ankestyrelsen anerkendte personskaden i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade.

Spørgsmålet i sagerne var, om der var grund til at tilsidesætte afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.

Det var nok, at ulykken skete under arbejdet

I begge sager kom Højesteret frem til, at medarbejdernes besvimelser medførte personskader, og at besvimelserne var ulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Medarbejderne var i gang med at udføre deres arbejde, da besvimelserne skete. Højesteret fandt derfor, at deres personskader var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det gjaldt, selv om parterne i sagerne var enige om, at selve arbejdet ikke var årsag til besvimelserne. 

Højesteret slog fast, at medarbejdernes personskader – uanset årsagen til besvimelserne – måtte forbindes med medarbejdernes arbejde eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det var ikke relevant, om medarbejderne ville være kommet lige så alvorligt til skade, hvis besvimelserne var sket andre steder end på arbejdspladsen.

Højesteret tilsidesatte ikke afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.

IUNO mener

Med Højesterets afgørelser er det nu afklaret, at det ikke har betydning for anerkendelse af medarbejderes arbejdsskader, om de er kommet til skade på grund af det arbejde, de er i gang med. Årsagen til skaden er altså ikke vigtig. Det relevante er, om medarbejderne er i gang med at udføre deres arbejde, når de kommer til skade. 

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, om medarbejdere er tilstrækkeligt sikret mod ulykker, der kan ske under arbejdet. Hvis medarbejdere kommer til skade, mens de udfører deres arbejde, kan ulykken anerkendes som en arbejdsskade, uanset om det er selve arbejdet, der er årsag til ulykken. Hvis virksomheder samtidigt kan bebrejdes for ulykken, fordi de har tilsidesat deres arbejdsmiljømæssige pligter, kan de blive erstatningsansvarlige.  

[Højesterets domme af 11. oktober 2023 i sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR]

Højesteret har afgjort to nye sager om medarbejdere, der besvimede på deres arbejdspladser.

I den ene sag sad en lægestuderende, der var i praktik, på en taburet og overværede en undersøgelse af en patient, da hun pludseligt besvimede. Den lægestuderende faldt ned fra taburetten og slog sit hoved og fod. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hendes personskade i form af en hjernerystelse samt et brud på foden, som en arbejdsskade.

I den anden sag sad en medarbejder og arbejdede på sin pc på sin arbejdsplads i en IT-virksomhed, da hun pludseligt besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet og fik posttraumatisk hovedpine. Ankestyrelsen anerkendte personskaden i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade.

Spørgsmålet i sagerne var, om der var grund til at tilsidesætte afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.

Det var nok, at ulykken skete under arbejdet

I begge sager kom Højesteret frem til, at medarbejdernes besvimelser medførte personskader, og at besvimelserne var ulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Medarbejderne var i gang med at udføre deres arbejde, da besvimelserne skete. Højesteret fandt derfor, at deres personskader var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det gjaldt, selv om parterne i sagerne var enige om, at selve arbejdet ikke var årsag til besvimelserne. 

Højesteret slog fast, at medarbejdernes personskader – uanset årsagen til besvimelserne – måtte forbindes med medarbejdernes arbejde eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det var ikke relevant, om medarbejderne ville være kommet lige så alvorligt til skade, hvis besvimelserne var sket andre steder end på arbejdspladsen.

Højesteret tilsidesatte ikke afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.

IUNO mener

Med Højesterets afgørelser er det nu afklaret, at det ikke har betydning for anerkendelse af medarbejderes arbejdsskader, om de er kommet til skade på grund af det arbejde, de er i gang med. Årsagen til skaden er altså ikke vigtig. Det relevante er, om medarbejderne er i gang med at udføre deres arbejde, når de kommer til skade. 

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, om medarbejdere er tilstrækkeligt sikret mod ulykker, der kan ske under arbejdet. Hvis medarbejdere kommer til skade, mens de udfører deres arbejde, kan ulykken anerkendes som en arbejdsskade, uanset om det er selve arbejdet, der er årsag til ulykken. Hvis virksomheder samtidigt kan bebrejdes for ulykken, fordi de har tilsidesat deres arbejdsmiljømæssige pligter, kan de blive erstatningsansvarlige.  

[Højesterets domme af 11. oktober 2023 i sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

logo
HR-jura

25. april 2024

Kludder i klausulerne

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner