Nye domme fra Højesteret om ophør af tabt arbejdsfortjeneste

Højesteret har for nyligt afgjort to sager om ophør af medarbejderes ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Sagerne var omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven og i begge tilfælde havde virksomhed anerkendt, at de var ansvarlige for ulykken.

I den ene sag var medarbejderen en bygningsmaler, der kom til skade ved at løfte en vinduesramme ud fra et vindueshul. Sagen endte hos et forsikringsselskab, der lavede et skøn over medarbejderens erhvervsevnetab på 25 %. Efterfølgende stoppede selskabet udbetalingen af hans tabte arbejdsfortjeneste og betalte ham i stedet erstatning for erhvervsevnetabet.

I den anden sag var medarbejderen en elektriker, der kom til skade og fik et vrid i lænden. Virksomheden lavede et skøn over hans erhvervsevnetab på 20 %. Virksomheden stoppede herefter udbetalingen af hans tabte arbejdsfortjeneste og betalte i stedet erstatning for hans erhvervsevnetab.

Spørgsmålet i sagerne var, om forsikringsselskabet og virksomheden kunne stoppe udbetalingen af erstatningen for den tabte arbejdsfortjeneste, fordi de havde lavet et skøn over medarbejdernes fremtidige (varige) erhvervsevnetab.

Samme krav efter begge love

Højesteret vurderede, at det i begge sager var muligt for forsikringsselskabet og virksomheden at stoppe udbetalingen af erstatningen for den tabte arbejdsfortjeneste, da de havde lavet et skøn over medarbejderens erhvervsevnetab. I overensstemmelse med tidligere retspraksis var kravene, at der var lavet et rimeligt skøn over medarbejdernes erhvervsevnetab, at skønnet var lavet på et forsvarligt grundlag, og at der blev udbetalt erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse med skønnet.

Højesteret slog fast, at tabt arbejdsfortjeneste kan bringes til ophør, hvis kravene for skønnet er opfyldt, uanset om en sag er omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.

Det er derfor uden betydning, at der i differencekravssager kan foretages et skøn over erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven, før der bliver truffet endelig afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder, selv om erstatningsansvarsloven er subsidiær i forhold til arbejdsskadesikringsloven i differencekravssager.

I den ene sag var alle enige om, at forsikringsselskabet havde lavet et rimeligt skøn over medarbejderens erhvervsevnetab på et forsvarligt grundlag. Det var ikke tilfældet i den anden sag, og Højesteret skulle derfor ind og vurdere skønnet. Her lagde Højesteret vægt på, at medarbejderens helbredsmæssige- og erhvervsmæssige forhold ikke havde ændret sig i flere år. Skønnet blev samtidigt lavet mere end 4 ½ år efter arbejdsulykken. Derfor slog Højesteret fast, at skønnet var rimeligt og lavet på et forsvarligt grundlag.

IUNO mener

Med de to domme fra Højesteret  blev det afklaret, at tabt arbejdsfortjeneste kan bringes til ophør, hvis der på forsvarligt grundlag er lavet et rimeligt skøn over en medarbejders fremtidige erhvervsevnetab samt betalt erstatning. Det gælder, en arbejdsskadesag er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og selv om arbejdsskademyndighederne endnu ikke har truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetabet.

Vi har tidligere skrevet om en sag fra Højesteret her, hvor en afgørelse om erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der både var midlertidig og endelig, stoppede medarbejderens ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det var den endelige del af afgørelsen, der stoppede retten og ikke den midlertidige del.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at det ikke kun er i sager omfattet af erstatningsansvarsloven, at forpligtigelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan ophøre, hvis der laves et skøn over erhvervsevne, og kravene til skønnet er opfyldt.

[Højesterets domme af 20. september 2023 i sagerne BS-32003/2022-HJR og BS-43706/2022-HJR]