Fokus på de nye lovforslag inden for HR-jura

Der har i løbet af de seneste år været flere ændringer til reglerne på arbejdsmarkedet. Der er blandt andet kommet nye regler om whistleblowerordninger, som vi har skrevet om her. Der er også kommet nye regler om øremærket barsel, og regler der gør barsel nemmere for solo- og LGBT+ forældre. Vi har skrevet om reglerne her og her.

Nu er der endnu flere ændringer på vej. Vi fokuserer her på regeringens fremtidige lovforslag på HR-jura området.

Styrket system om arbejdsskader

Formålet med lovforslaget er at styrke og forbedre systemet om arbejdsskader. Der skal tages bedre hånd om dem, som er kommet til skade og sørge for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.

Lovforslaget er fremsat og forventning er, at det træder i kraft løbende den 1. januar 2024, 1. juli 2024 og 1. januar 2025.

Mere enkel ATP

Lovforslagets formål er at gøre administrationen af ATP mere enkel. Det sker ved, at virksomhedernes indbetaling af ATP-bidrag bliver samlet med andre bidrag i en fælles model.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af oktober 2023.

Bagatelgrænse for feriepenge

Formålet med lovforslaget er, at der skal være færre feriepenge, som medarbejdere ikke får hævet. Regeringen vil indføre to bagatelgrænser for udbetaling af optjente uhævede feriepenge. Det er også foreslået, at virksomheder ikke længere skal oplyse, om de vil beholde de resterende feriemidler i virksomheden én gang om året.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i starten af november 2023.

Registrering af arbejdstid

Lovforslaget introducerer et krav om, at virksomheder skal implementere et tidsregistreringssystem. Der bliver også introduceret undtagelser til blandt andet 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det er foreslået, at to grupper bliver undtaget fra de nye regler. Der er lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024. Vi har tidligere skrevet om udkastet til lovforslaget her.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i starten af november 2023.

Bedre mulighed for at handle straks ved arbejdsskader

Formålet med lovforslaget er at gøre det nemmere for Arbejdstilsynet at reagere, så det er tydeligt, når virksomheder skal handle straks. Lovforslaget kommer i kølvandet på aftalen om at sikre fremtidens indsats i arbejdsmiljøet mod social dumping. Virksomheder skal også sende protokoller til medarbejdere, som arbejder med asbest.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i starten af november 2023.

Præcisering af regler om aftalefrihed for fleksjob

Lovforslagets formål er at præcisere reglerne om aftalefrihed i fleksjobansættelser, der ikke er dækket af en overenskomst.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af november 2023.

Mere barsel til tvillingeforældre

Formålet med lovforslaget, er at give tvillingeforældre 26 ekstra ugers orlov med barselsdagpenge. Hver forælder får 13 uger hver, og orloven skal tages inden børnene fylder 1 år. Den 1. januar 2024 bliver der også indført særlige regler for soloforældre og sociale forældre. Vi har tidligere skrevet om det her.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af januar 2024, og at reglerne træder i kraft den 1. maj 2024.

Ordning for arbejdsmiljø

Formålet med lovforslaget er at give virksomheder mulighed for at få en autorisation, når de laver asbestarbejde. Det vil også indeholde en udvidelse af en kommende ordning på arbejdsmiljøområdet, som vil indeholde data om tilsyn og afgørelser om udenlandske virksomheder. Lovforslaget vil også præcisere Arbejdstilsynets ret til at vise data om arbejdsulykker.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af februar 2024.

IUNO mener

Lovforslaget om arbejdsskader er allerede blevet fremsat og forventningen er, at det træder i kraft løbende henholdsvis 1. januar 2024, 1. juli 2024 og 1. januar 2025. Lovforslagene om fleksjob, feriemidler, arbejdstid og barsel er allerede også sendt i høring. Vi har tidligere skrevet om lovforslaget om barsel her og arbejdstid her.

IUNO anbefaler, at virksomheder løbende holder øje med Folketingets arbejde og de ændringer, der kan komme til lovforslagene. Lovforslagene skal nemlig alle igennem en høringsproces, og bagefter behandles i Folketinget af tre omgange før de bliver vedtaget. Det er først, når de er vedtaget, at de ligger endeligt fast, og først når de træder i kraft, at virksomheder skal rette ind.

Vi følger udviklingen tæt og skriver løbende om relevante ændringer.

[Lovprogram for folketingsåret 2023-2024]