Ændring af regler om opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge

Ændringerne udspringer af en politisk aftale fra starten af 2018, der havde til formål at sænke skatten på arbejdsindkomst m.v. ved til gengæld at justere reglerne for en række overførselsindkomster.

Loven vedrører først og fremmest indførelsen af et opholdskrav for retten til arbejdsløshedsdagpenge. Da lovforslaget blev fremsat, blev det foreslået, at borgere først skulle kunne få arbejdsløshedsdagpenge, når de havde opholdt sig lovligt i Danmark eller i et andet EU/EØS-land i 7 ud af 8 år. Det blev dog undervejs i Folketingets behandling ændret til mindst 7 års ophold inden for de seneste 12 år, så kortere udlandsophold ikke ville påvirke retten til dagpenge.

Loven vil desuden få betydning i sager om sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven, hvis retten til sygedagpenge eller dagpenge afhænger af, om personen opfylder kravene for at få arbejdsløshedsdagpenge. Loven vil nemlig forpligte arbejdsløshedskasser til at opgøre og videregive oplysninger til kommuner og Udbetaling Danmark om medlemmers ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis arbejdsløshedskassen bliver anmodet om det. Dette er ikke en pligt efter de nugældende regler.

Udstationering fra dansk virksomhed

Ifølge loven sidestilles visse typer af udlandsophold med ophold i Danmark. Dette gælder blandt andet ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab. Det er dog ikke klart, om det samme gælder for udstationering til et hovedselskab eller søsterselskab. Under udvalgsbehandlingen forklarede Beskæftigelsesministeren, at det er uden betydning, om udsendelsen sker til et hoved-, søster- eller datterselskab. Men dette fremgår hverken af ændringsloven eller af bemærkningerne.

Loven definerer generelt ikke, hvad der skal forstås ved en ”dansk virksomhed”. Dette er kun nærmere defineret under udvalgsbehandlingen, hvor en dansk virksomhed er afgrænset, som en virksomhed der er registreret i CVR og udøver aktiviteter i Danmark. Beskæftigelsesministeren forventer dog at fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås herved.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2019. Opholdskravet indfases dog gradvist, så medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i 2019 og 2020, skal have opholdt sig i Danmark i henholdsvis 5 og 6 år inden for de seneste 12 år.

IUNO mener

Ændringerne medfører blandt andet et opholdskrav som betingelse for retten til arbejdsløshedsdagpenge. Efter et ændringsforslag endte opholdskravet med at blive 7 års lovligt ophold i Danmark eller i et andet EU/EØS-land inden for de seneste 12 år. Der er dog visse undtagelser til dette krav, f.eks. medregnes udstationeringer fra en dansk virksomhed til udlandet som ophold i Danmark.

Som loven er formuleret, bliver en virksomheds selskabsstruktur afgørende for medarbejdernes ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis medarbejderne bliver udstationeret til udlandet. Ifølge loven vil opholdet i udlandet nemlig kun blive medregnet som ophold i Danmark, hvis medarbejderen udsendes til en filial eller et datterselskab. Udsendelse til et hovedselskab eller et søsterselskab står derimod ikke til at blive medregnet, i hvert fald ikke ifølge lovteksten eller bemærkningerne. Det kan skabe udfordringer for virksomhederne, hvis medarbejderne f.eks. nægter at lade sig udsende, fordi de risikerer at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.

IUNO anbefaler, at virksomheder overvejer, om der er grund til at ændre deres set-up for udstationering på baggrund af de nye regler eller alternativt laver tillægsforsikringer for de ansatte.

[Beskæftigelsesministeriets ” Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og barselsloven” vedtaget den 20. december 2018]