DA
HR-jura

Virksomhedskøber hæftede for tillidsmands krav

logo
Juranyt
calendar 7. november 2017
globus Danmark

Højesteret har slået fast, at en opsagt og fritstillet tillidsmand kunne rette sit krav på 1,3 millioner kroner for uberettiget opsigelse direkte mod køberen af virksomheden.

En virksomhed havde indgået aftale med et konkursbo om køb af en konkursramt virksomhed. Aftalen om virksomhedsoverdragelsen blev indgået 23. december med overtagelsesdag den 30. december samme år. Det fremgik af aftalen, at købet omfattede goodwill, en del af driftsinventaret, it-udstyr m.v. samt 42 ud af cirka 220 medarbejdere. En tillidsmand, som var ansat i den konkursramte virksomhed, fik at vide, at han ikke var omfattet af overdragelsesaftalen, og han blev opsagt og fritstillet få dage før overdragelsen.

Ifølge overenskomsten, som gjaldt for ansættelsesforholdet, kunne tillidsmænd dog kun afskediges, hvis der var tale om ”... specifikke tvingende omstændigheder.” Tillidsmanden mente ikke, at der var specifikke tvingende omstændigheder for opsigelsen, og han rejste derfor et krav mod køberen på seks måneders løn i opsigelsesperioden samt en godtgørelse for uberettiget opsigelse svarende til 12 måneders løn.

Spørgsmålet for Højesteret var, om køberen af virksomheden var indtrådt i forpligtelserne overfor tillidsmanden, sådan at tillidsmandens krav kunne gøres gældende direkte overfor køberen, eller om han måtte nøjes med at rette kravet mod konkursboet.

Højesteret stadfæstede EU-domstolens praksis

Højesteret indledte med at konstatere, at køberen af en virksomhed indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesloven. I den forbindelse bemærkede Højesteret, at en medarbejder ifølge retspraksis ikke anses for at være i et ansættelsesforhold på overtagelsestidspunktet, hvis medarbejderen reelt og definitivt er blevet opsagt og fritstillet forud for overtagelsesdagen.

Med henvisning til lovens forarbejder fandt Højesteret, at virksomhedsoverdragelseslovens beskyttelse mod uberettiget opsigelse også omfatter grupper af lønmodtagere som eksempelvis tillidsmænd, som har en udvidet beskyttelse mod afskedigelse.

Herefter fastslog Højesteret med henvisning til EU-domstolens praksis, at medarbejdere, der bliver afskediget i strid med lov, kollektive overenskomster eller aftale kort tid før overførelsen, kan rejse deres krav mod både sælgeren og køberen af virksomheden, uanset at medarbejderen er blevet opsagt og fritstillet forud for overtagelsesdagen. Højesteret fastslog endvidere, at dette også gælder i tilfælde, hvor sælgeren er et konkursbo.

I den konkrete sag fandt Højesteret, at tillidsmanden var blevet opsagt på grund af virksomhedsoverdragelsen. Da tillidsmanden havde bred erfaring og kunne bruges i mange funktioner, fandt højesteret ikke, at der havde været tvingende grunde til at afskedige tillidsmanden.

På den baggrund konkluderede Højesteret, at tillidsmanden kunne gøre sit krav på løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget afskedigelse, samlet 1,3 millioner kroner, gældende over for køberen.

IUNO mener

Med dommen slår Højesteret fast, at beskyttelsen mod uberettiget opsigelse i virksomhedsoverdragelsesloven gælder alle grupper af lønmodtagere, herunder lønmodtagere, som nyder en udvidet beskyttelse som for eksempel tillidsmænd. Derudover fastslår Højesteret, at sælgeren og køberen begge hæfter overfor medarbejderen ved uberettiget opsigelse, og at dette også gælder, når sælgeren er et konkursbo.

I en virksomhedsoverdragelse, hvor køberen ikke overtager samtlige medarbejdere, er det vigtigt, at parterne indgår en klar aftale om, hvem der hæfter for eventuelle krav. Hvis sælger er et konkursbo eller en virksomhed med svag økonomi, er det vigtigt, at køberen på forhånd opnår sikkerhed eller betaling for potentielle krav fra medarbejdere, hvor erhververen hæfter solidarisk.

Sager vedrørende virksomhedsoverdragelser er ofte meget komplekse, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne går grundigt til værks og søger juridisk rådgivning.

[Højesterets dom af 17. oktober 2017 i sag 284/2016]

En virksomhed havde indgået aftale med et konkursbo om køb af en konkursramt virksomhed. Aftalen om virksomhedsoverdragelsen blev indgået 23. december med overtagelsesdag den 30. december samme år. Det fremgik af aftalen, at købet omfattede goodwill, en del af driftsinventaret, it-udstyr m.v. samt 42 ud af cirka 220 medarbejdere. En tillidsmand, som var ansat i den konkursramte virksomhed, fik at vide, at han ikke var omfattet af overdragelsesaftalen, og han blev opsagt og fritstillet få dage før overdragelsen.

Ifølge overenskomsten, som gjaldt for ansættelsesforholdet, kunne tillidsmænd dog kun afskediges, hvis der var tale om ”... specifikke tvingende omstændigheder.” Tillidsmanden mente ikke, at der var specifikke tvingende omstændigheder for opsigelsen, og han rejste derfor et krav mod køberen på seks måneders løn i opsigelsesperioden samt en godtgørelse for uberettiget opsigelse svarende til 12 måneders løn.

Spørgsmålet for Højesteret var, om køberen af virksomheden var indtrådt i forpligtelserne overfor tillidsmanden, sådan at tillidsmandens krav kunne gøres gældende direkte overfor køberen, eller om han måtte nøjes med at rette kravet mod konkursboet.

Højesteret stadfæstede EU-domstolens praksis

Højesteret indledte med at konstatere, at køberen af en virksomhed indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesloven. I den forbindelse bemærkede Højesteret, at en medarbejder ifølge retspraksis ikke anses for at være i et ansættelsesforhold på overtagelsestidspunktet, hvis medarbejderen reelt og definitivt er blevet opsagt og fritstillet forud for overtagelsesdagen.

Med henvisning til lovens forarbejder fandt Højesteret, at virksomhedsoverdragelseslovens beskyttelse mod uberettiget opsigelse også omfatter grupper af lønmodtagere som eksempelvis tillidsmænd, som har en udvidet beskyttelse mod afskedigelse.

Herefter fastslog Højesteret med henvisning til EU-domstolens praksis, at medarbejdere, der bliver afskediget i strid med lov, kollektive overenskomster eller aftale kort tid før overførelsen, kan rejse deres krav mod både sælgeren og køberen af virksomheden, uanset at medarbejderen er blevet opsagt og fritstillet forud for overtagelsesdagen. Højesteret fastslog endvidere, at dette også gælder i tilfælde, hvor sælgeren er et konkursbo.

I den konkrete sag fandt Højesteret, at tillidsmanden var blevet opsagt på grund af virksomhedsoverdragelsen. Da tillidsmanden havde bred erfaring og kunne bruges i mange funktioner, fandt højesteret ikke, at der havde været tvingende grunde til at afskedige tillidsmanden.

På den baggrund konkluderede Højesteret, at tillidsmanden kunne gøre sit krav på løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget afskedigelse, samlet 1,3 millioner kroner, gældende over for køberen.

IUNO mener

Med dommen slår Højesteret fast, at beskyttelsen mod uberettiget opsigelse i virksomhedsoverdragelsesloven gælder alle grupper af lønmodtagere, herunder lønmodtagere, som nyder en udvidet beskyttelse som for eksempel tillidsmænd. Derudover fastslår Højesteret, at sælgeren og køberen begge hæfter overfor medarbejderen ved uberettiget opsigelse, og at dette også gælder, når sælgeren er et konkursbo.

I en virksomhedsoverdragelse, hvor køberen ikke overtager samtlige medarbejdere, er det vigtigt, at parterne indgår en klar aftale om, hvem der hæfter for eventuelle krav. Hvis sælger er et konkursbo eller en virksomhed med svag økonomi, er det vigtigt, at køberen på forhånd opnår sikkerhed eller betaling for potentielle krav fra medarbejdere, hvor erhververen hæfter solidarisk.

Sager vedrørende virksomhedsoverdragelser er ofte meget komplekse, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne går grundigt til værks og søger juridisk rådgivning.

[Højesterets dom af 17. oktober 2017 i sag 284/2016]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
HR-jura

8. marts 2024

Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk

logo
HR-jura

3. marts 2024

Ingen kære mor

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner