Persondata

Videregivelse af personfølsomme oplysninger om en tidligere ansat kræver specifikt samtykke

19. juni 2011

Højesteret har fastslået, at en kommunes videregivelse af personfølsomme oplysninger til en kommende arbejdsgiver var i strid med persondataloven, når arbejdstageren ikke udtrykkeligt havde samtykket dertil. Videregivelsen af oplysningerne medførte, at kommunen blev pålagt at betale 25.000 kr. i godtgørelse for tort til den tidligere ansatte.

Sagen omhandlede arbejdstageren, A, der under en ansættelsessamtale i Skævinge Kommune (nu Hillerød Kommune) gav samtykke til, at kommunen kunne indhente referenceoplysninger fra hendes tidligere arbejdsgiver, Helsingør Kommune. Det viste sig efter samtalen, at ansættelsesudvalget i Skævinge Kommune fandt, at A ikke var den rigtige kandidat til stillingen. Men da der ikke var andre kandidater til jobbet, valgte Skævinge Kommune alligevel at kontakte den tidligere arbejdsgiver, Helsingør Kommune, for at indhente referenceoplysninger på A.

Under referencesamtalen spurgte Skævinge Kommune bredt til baggrunden for As afskedigelse ved Helsingør Kommune, hvortil begrundelsen var højt sygefravær. Det blev i denne forbindelse nævnt, at Helsingør Kommune havde konfronteret A med en mistanke om alkoholmisbrug, hvilket dog var blevet meget bestemt afvist af A.

Skævinge Kommune fandt, at referenceoplysninger ikke ændrede opfattelsen af, at A ikke var den rigtige kandidat til stillingen, men derimod bestyrkede beslutningen. Skævinge Kommune ringede efterfølgende til A for at meddele, at hun ikke fik stillingen, ligesom oplysningen om mistanken om alkoholmisbrug blev givet videre.

A henvendte sig derpå til sin faglige organisation, der indbragte sagen for domstolene med krav om erstatning og godtgørelse, da man mente, at oplysningerne var fortrolige og afgørende for Skævinge Kommunes beslutning om ikke at ansætte A. Den faglige organisation indbragte begge kommuner for domstolene, idet man påstod, at kommunerne havde handlet i strid med helbredsoplysningsloven, persondataloven og forvaltningsloven.

Højesterets afgørelse fastslog først og fremmest, at helbredsoplysningsloven ikke omfatter oplysninger vedrørende misbrug af nydelsesmidler.

Højesteret behandlede derfor sagen med udgangspunkt i persondataloven og forvaltningsloven, og fandt i denne forbindelse, at oplysningen vedrørende det mulige alkoholproblem var blevet givet uopfordret. Skævinge Kommune kunne derfor ikke stilles til ansvar for at have spurgt bredt til baggrunden for As afskedigelse.

Derimod kunne Helsingør Kommune drages til ansvar for overtrædelse af persondatalovens forbud mod videregivelse af personfølsomme oplysninger, idet A ikke specifikt havde samtykket til videregivelsen af mistanke om hendes mulige alkoholmisbrug. Helsingør Kommune blev derfor pålagt at betale A 25.000 kr. i godtgørelse for tort.

Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at tilkende A erstatning, idet oplysningen ikke fandtes at være afgørende for, at A ikke blev ansat ved Skævinge Kommune.

IUNO mener

Sagsforløbet var præget af usikkerhed om, hvorvidt misbrug af nydelsesmidler er omfattet af helbredsoplysningsloven, men Højesteret fastslog, at dette ikke er tilfældet.

Endvidere viser afgørelsen, at en arbejdsgiver skal udvise forsigtighed og indhente udtrykkeligt samtykke, hvis personfølsomme oplysninger om en arbejdstager ønskes videregivet.

[Højesterets afgørelse den 27. maj 2011 i sag nr. 286/2009]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Lignende nyt

logo
Persondata

13. december 2018

Databeskyttelse og hjemmearbejde

logo
Persondata

10. december 2018

Har du orienteret alle på virksomhedens medieliste?

logo
Persondata

6. december 2018

Ny vejledning om databeskyttelse i ansættelsesforhold

logo
HR-jura Persondata

19. november 2018

Persondataforordningen: Skal mindre virksomheder også føre fortegnelser?

logo
Persondata

7. september 2018

Oplysningspligt ved behandling af personoplysninger

logo
HR-jura Persondata

17. august 2018

Ingen godtgørelse til salgschef for GPS-overvågning