DA
HR-jura

To nye sager om medarbejderes erstatningsansvar efter markedsføringsloven

logo
Juranyt
calendar 5. februar 2012
globus Danmark

Højesteret har taget stilling til, om medarbejdere er omfattet af markedsføringslovens regel om god markedsføringsskik, og i hvilket omfang de kan ifalde erstatningsansvar, når de har medvirket til, at virksomhedens forretningsforbindelser overgår til en anden virksomhed.

Højesteret (249/2009): Ingen årsagssammenhæng

I den ene sag mente en tidligere arbejdsgiver, at to medarbejdere havde kopieret og medbragt materiale til deres nye arbejdsgiver i strid med markedsføringslovens regler om medarbejderes pligt til ikke at benytte erhvervshemmeligheder. I denne sag var spørgsmålet derfor, om de tidligere medarbejdere havde medvirket til, at flere af den tidligere arbejdsgivers forretningsforbindelser nu overgik til medarbejdernes nye arbejdsgiver.

Sø- og Handelsrettens dom blev stadfæstet, da Højesteret ikke fandt, at forretningsforbindelsernes afbrydelse af forholdet til medarbejdernes gamle arbejdsgiver, skyldtes medarbejdernes handlinger og eventuelle kopiering eller efterligning af materiale. Forretningsforbindelserne havde på eget initiativ ønsket at stoppe samarbejdet grundet utilfredshed med virksomheden og havde derfor henvendt sig til de to medarbejderes nye arbejdsgiver.

Allerede fordi der ikke var en årsagsforbindelse mellem den tidligere arbejdsgivers tab og de to medarbejderes handlinger, kunne medarbejderne ikke ifalde erstatningsansvar efter markedsføringsloven. På grund af sagens omstændigheder tog Højesteret ikke stilling til, om markedsføringsloven i øvrigt var overtrådt, eller om de øvrige betingelser for erstatning var opfyldt.

Højesteret (18/2010): Grov tilsidesættelse af loyalitetspligt

I den anden sag havde en medarbejder under en sygemeldingsperiode fra sin arbejdsplads arbejdet for en anden virksomhed og udarbejdet et tilbud til en kunde, som på daværende tidspunkt var kunde hos medarbejderens arbejdsgiver. Højesteret anså dette som en grov tilsidesættelse af medarbejderens pligt til loyalt at varetage sin arbejdsgivers interesser og pligten til at undgå handlinger til skade for virksomheden.

Højesteret mente desuden, at den virksomhed, som overtog kunden, måtte have indset, at medarbejderen tilsidesatte sine forpligtelser over for sin arbejdsgiver. Virksomheden havde på den baggrund overtrådt markedsføringslovens regel om god markedsføringsskik. Højesteret bemærkede, at medarbejderen ikke kunne overtræde reglen om god markedsføringsskik, da den kun er gældende for erhvervsdrivende. Højesteret tog ikke stilling til, om medarbejderen var ansvarlig for medvirken til overtrædelsen, da den beroede på virksomhedens udnyttelse af medarbejderens illoyale adfærd, som i sig selv var ansvarspådragende.

Højesteret nåede frem til, at medarbejderens og virksomhedens handlinger havde medvirket til, at kunden skiftede fra medarbejderens arbejdsgiver til den anden virksomhed. Medarbejderen og virksomheden blev derfor fundet solidarisk erstatningsansvarlige, og erstatningen fastsattes til 300.000 kr., selvom påstanden lød på knap 1,9 mio. kr. Højesteret var enig med Sø- og Handelsrettens afgørelse, men afgjorde sagen på et helt andet grundlag, nemlig den almindelige loyalitetspligt frem for markedsføringsloven.

IUNO mener

Den almindelige loyalitetspligt gælder kun  under ansættelsen og i opsigelsesperioden. Sanktionsmulighederne er derfor begrænsede efter fratræden, når medarbejdere ikke er omfattet af reglen om god markedsføringsskik. Dog lader det til, at der i sagen åbnes op for, at en medarbejder efter omstændighederne i stedet kan blive ansvarlig for medvirken til overtrædelse af reglen i markedsføringsloven.

Sagerne illustrerer, at det er vanskeligt for virksomheder at løfte bevisbyrden for, at medarbejderes handlinger har været afgørende for forretningsforbindelsers afbrydelse af samarbejdet. Vanskeligheden består i, at det altid hypotetisk kan hævdes, at afbrydelsen ville være sket uanset en given handling fra en medarbejder. Det er derfor vigtigt at overveje muligheden for kunde- og konkurrenceklausuler med konventionalbod, da disse er lettere at effektuere.  

[Højesterets domme af 26. januar 2012, sager 249/2009 og 18/2010]

Højesteret (249/2009): Ingen årsagssammenhæng

I den ene sag mente en tidligere arbejdsgiver, at to medarbejdere havde kopieret og medbragt materiale til deres nye arbejdsgiver i strid med markedsføringslovens regler om medarbejderes pligt til ikke at benytte erhvervshemmeligheder. I denne sag var spørgsmålet derfor, om de tidligere medarbejdere havde medvirket til, at flere af den tidligere arbejdsgivers forretningsforbindelser nu overgik til medarbejdernes nye arbejdsgiver.

Sø- og Handelsrettens dom blev stadfæstet, da Højesteret ikke fandt, at forretningsforbindelsernes afbrydelse af forholdet til medarbejdernes gamle arbejdsgiver, skyldtes medarbejdernes handlinger og eventuelle kopiering eller efterligning af materiale. Forretningsforbindelserne havde på eget initiativ ønsket at stoppe samarbejdet grundet utilfredshed med virksomheden og havde derfor henvendt sig til de to medarbejderes nye arbejdsgiver.

Allerede fordi der ikke var en årsagsforbindelse mellem den tidligere arbejdsgivers tab og de to medarbejderes handlinger, kunne medarbejderne ikke ifalde erstatningsansvar efter markedsføringsloven. På grund af sagens omstændigheder tog Højesteret ikke stilling til, om markedsføringsloven i øvrigt var overtrådt, eller om de øvrige betingelser for erstatning var opfyldt.

Højesteret (18/2010): Grov tilsidesættelse af loyalitetspligt

I den anden sag havde en medarbejder under en sygemeldingsperiode fra sin arbejdsplads arbejdet for en anden virksomhed og udarbejdet et tilbud til en kunde, som på daværende tidspunkt var kunde hos medarbejderens arbejdsgiver. Højesteret anså dette som en grov tilsidesættelse af medarbejderens pligt til loyalt at varetage sin arbejdsgivers interesser og pligten til at undgå handlinger til skade for virksomheden.

Højesteret mente desuden, at den virksomhed, som overtog kunden, måtte have indset, at medarbejderen tilsidesatte sine forpligtelser over for sin arbejdsgiver. Virksomheden havde på den baggrund overtrådt markedsføringslovens regel om god markedsføringsskik. Højesteret bemærkede, at medarbejderen ikke kunne overtræde reglen om god markedsføringsskik, da den kun er gældende for erhvervsdrivende. Højesteret tog ikke stilling til, om medarbejderen var ansvarlig for medvirken til overtrædelsen, da den beroede på virksomhedens udnyttelse af medarbejderens illoyale adfærd, som i sig selv var ansvarspådragende.

Højesteret nåede frem til, at medarbejderens og virksomhedens handlinger havde medvirket til, at kunden skiftede fra medarbejderens arbejdsgiver til den anden virksomhed. Medarbejderen og virksomheden blev derfor fundet solidarisk erstatningsansvarlige, og erstatningen fastsattes til 300.000 kr., selvom påstanden lød på knap 1,9 mio. kr. Højesteret var enig med Sø- og Handelsrettens afgørelse, men afgjorde sagen på et helt andet grundlag, nemlig den almindelige loyalitetspligt frem for markedsføringsloven.

IUNO mener

Den almindelige loyalitetspligt gælder kun  under ansættelsen og i opsigelsesperioden. Sanktionsmulighederne er derfor begrænsede efter fratræden, når medarbejdere ikke er omfattet af reglen om god markedsføringsskik. Dog lader det til, at der i sagen åbnes op for, at en medarbejder efter omstændighederne i stedet kan blive ansvarlig for medvirken til overtrædelse af reglen i markedsføringsloven.

Sagerne illustrerer, at det er vanskeligt for virksomheder at løfte bevisbyrden for, at medarbejderes handlinger har været afgørende for forretningsforbindelsers afbrydelse af samarbejdet. Vanskeligheden består i, at det altid hypotetisk kan hævdes, at afbrydelsen ville være sket uanset en given handling fra en medarbejder. Det er derfor vigtigt at overveje muligheden for kunde- og konkurrenceklausuler med konventionalbod, da disse er lettere at effektuere.  

[Højesterets domme af 26. januar 2012, sager 249/2009 og 18/2010]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Lignende

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
HR-jura

8. marts 2024

Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk

logo
HR-jura

3. marts 2024

Ingen kære mor

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner