Speditør var ikke ansvarlig for skadet gods i havneområdet

En dansk afsender af vindmølledele havde et samarbejde med en dansk speditør, som jævnligt forestod afsenders søtransporter fra Esbjerg Havn.
I sommeren 2013 opfordrede leverandøren den danske speditør til at afgive et tilbud på søtransport af 63 vindmøllevinger. Vindmøllevingerne var en del af et større parti vindmølledele købt af en vindmølleproducent, som skulle transporteres fra Esbjerg Havn i Danmark til Manfredo Havn i Italien.

Den danske speditør påtog sig søtransporten og indskrev i overensstemmelse med opfordringen til tilbud, at aftalen dækkede over transport af vindmøllevinger ”Liner in port of Esbjerg to free out port of Manfredo”. Dette indebar, at den danske speditør varetog læsning af godset i afsendelseshavnen samt losning i modtagelseshavnen. Den danske speditør antog derfor stevedore fra Esbjerg Havn til at forestå lastningen og losningen af godset på skibene.

Afsender havde antaget en anden transportør til at varetage vejtransporten af godset fra fabrikken i Lem til Esbjerg Havn, hvor godset blev afleveret i Esbjerg Havn. Medarbejdere fra terminalen i Esbjerg Havn sørgerede herefter for opbevaring og håndtering af godset. Medarbejderne var fra samme sted, som speditøren havde antaget stevedorerne til at foretage læsning.

To totalskadede vindmøllevinger

De 63 vindmøllevinger blev transporteret til søs af to omgange. Den første lastning skete den 4. oktober 2012, og skibet afgik herefter som planlagt. Den anden lastning skete den 9. oktober 2012, men inden afskibning, blev to af vindmøllevingerne beskadiget i havneområdet. Vindmøllevingerne var blevet stablet oven på hinanden, uden at være sat i spænd, og herefter hensat på havnen uden opsyn i stærk vind.

Skaden på vingerne samt omkostninger til destruktion og transport af det beskadigede gods blev dækket af afsenders forsikringsselskab. Afsender og forsikringsselskabet fremsatte herefter erstatningskrav mod speditøren.

Der var enighed om, at havneterminalens personale havde handlet groft uagtsomt ved at ikke at følge afsenderens udstedte guidelines i relation til stablingen af vindmøllevingerne.

Retten skulle derfor tage stilling til, om speditøren havde overtaget ansvaret for godset allerede ved håndteringen og opbevaringen af godset i havneområdet, eller speditøren først overtog ansvaret for godset på tidspunktet for læsning.

Hvem bar ansvaret for opbevaring af godset i Havneområdet?

Afsender mente, at vindmøllevingerne var i speditørens varetægt på tidspunktet for skaden, eftersom stevedorerne i Esbjerg Havn var antaget af speditøren, og at havnepersonalet normalt var antaget af speditøren. Ifølge afsender var det speditøren der skulle bevise at modtagelsen, aflæsningen og håndteringen af godset ikke var omfattet af speditørens opdrag. Afsender mente ikke, at speditøren havde løftet denne bevisbyrde.
Det var speditørens opfattelse, at opbevaring og håndtering af godset i havneområdet ikke var omfattet af den opgave, som speditøren havde påtaget sig. Speditøren fremhævede kontraktens ordlyd, hvor det fremgik, at transportopdraget alene omfattede tidspunktet for godsets lastning til skibet jf. ordlyden ”Liner in Port of Esbjerg”.

Sø- og Handelsretten: Håndtering af gods før lastning var ikke en del af aftalen

Sø- og Handelsretten fandt ikke, at parternes aftale havde et sådant indhold, at speditøren skulle overtage ansvaret for håndteringen af vindmøllevingerne på havnen i Esbjerg tidligere end ved lastning af skibet. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at speditøren i relation til netop denne transport havde antaget havnepersonalet til at varetage andre opgaver end stevedoreopgaver i forbindelse med lastning.

Sø- og Handelsretten lagde betydelig vægt på vidneforklaringerne. Her havde speditøren såvel som afsender forklaret, at aftalen gik ud på, at speditøren skulle overtage godset ved lastning af skibet. Det gjorde ingen forskel, at rammeaftalen mellem parterne kunne dække et bredere spekter af ydelser, herunder håndtering af godset før lastning til et skib, idet indholdet af de enkelte transporter skulle fastlægges nærmere i et ”Scope og supply”.

Retten fastlog derfor, at det ikke var godtgjort, at speditøren havde påtaget sig ansvaret for håndteringen i havnen eller antaget havnepersonalet til andet end stevedoreopgaver.

Sø- og Handelsretten afgjorde derfor, at speditøren ikke var erstatningsansvarlig.

Østre Landsret: Stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens afgørelse

Leverandøren ankede sagen til Østre Landsret, hvor Østre Landsret tilsluttede sig Sø-og Handelsrettens resultat og begrundelse og stadfæstede afgørelsen.

IUNO mener

Dommen illustrerer, hvor vigtigt det er, at en aftale klart definerer, hvilke opgaver speditøren skal påtage sig i det enkelte tilfælde. En part kan ikke blot gå ud fra, at den anden part sørger for de samme opgaver som de sædvanligvis gør i samarbejdet, hvis ordlyden i aftalen tilsiger andet. I denne sag lagde retten vægt på ordlyden ”liner in port of Esbjerg to free out port of Manfredonia”.

Vil du læse mere om ansvar for skade på gods i havneområdet, kan du læse om en norsk sag fra Lagmannsretten i 2015 her. I den sag blev transportøren erstatningsansvarlig for skaden på godset i havneområdet.

[Sø- og Handelsrettens dom af 25. august 2015, S-18-13 og Østre Landsrets dom af 9. november 2016, B-2060-15]