Nyt EU-direktiv om erhvervshemmeligheder vedtaget

Den 5. juli træder et nyt EU-direktiv i kraft, som skal sikre ensartet beskyttelse af erhvervshemmeligheder. Herefter har medlemslandene frem til den 9. juni 2018 til at implementere reglerne. Direktivet beskytter mod ulovlig tilegnelse, brug og videregivelse af erhvervshemmeligheder.

I Danmark er erhvervshemmeligheder allerede beskyttet af markedsføringsloven, men EU’s direktiv indeholder en række nye tiltag, som kan få indvirkning på beskyttelsen af erhvervshemmeligheder i Danmark, herunder en forældelsesfrist på maksimalt seks år og nye regler for erstatningsopgørelsen.

Beskyttelsen

Definitionen på erhvervshemmeligheder bliver formenligt ikke ændret med det nye direktiv, og erhvervshemmeligheder vil også fremadrettet være beskyttet mod uretmæssig erhvervelse, brug eller videregivelse. Erhvervshemmeligheder er en samlet betegnelse for hemmeligholdt intern viden, som ikke er almindeligt kendt og har en handelsværdi på grund af hemmeligholdensen.

Sager om erhvervshemmeligheder opstår ofte, når en medarbejder skifter job til en konkurrent eller stifter sin egen konkurrerende virksomhed. Her vil medarbejderen uretmæssigt kunne udnytte den viden, som vedkommende fik i sin tidligere stilling.

Det nye direktiv beskytter ikke erhvervshemmeligheder mod branchekendskab og generelle erfaringer, som medarbejderen på normal og ærlig vis har erhvervet sig i sin stilling.

Derudover er erhvervshemmeligheder ikke beskyttet mod whistleblower-muligheder, hvis formålet med at erhverve, bruge eller videregive erhvervshemmelighederne er at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, som er i offentlighedens interesse.

Reaktionsmuligheder

Ifølge direktivet kan overtrædelser føre til erstatningskrav, forbud og påbud.

Direktivet lægger op til, at erstatningskravet skal stå i rimeligt forhold til den skade, som den ulovlige aktivitet har forårsaget. Alle relevante faktorer skal derfor inddrages, når erstatningskravet fastlægges, herunder negative økonomiske konsekvenser, fx tabt fortjeneste, og den fortjeneste, som den krænkende part har opnået ved overtrædelsen.

Derudover lægger direktivet op til, at ikke-økonomiske skader kan indgå ved fastsættelsen af erstatningskravet.

Som et alternativ lægger direktivet op til, at domstolene kan fastsætte erstatningen til et fast beløb svarende til de gebyrer og afgifter, som det ville koste den krænkende part, hvis vedkommende anmodede om tilladelse til at anvende erhvervshemmeligheden.

I forhold til ansattes erstatningsansvar over for arbejdsgiveren lægger direktivet op til, at medlemsstaterne kan indføre regler, der begrænser de ansattes ansvar, hvis medarbejderne ikke er klar over, at deres handlinger er ulovlige. Det er uvist, om regeringen vil benytte sig af muligheden for at fastsætte regler på området.

IUNO mener

Direktivet vil formentlig påvirke beskyttelsen af erhvervshemmeligheder i Danmark, selvom den nuværende markedsføringslov allerede gør det muligt at tilkende et rimeligt vederlag for overtrædelsen.

Som praksis er i dag, har virksomheder i Danmark generelt svært ved at få kompensation. Direktivet vil muligvis gøre det nemmere for danske virksomheder at opnå en reel kompensation for overtrædelser, men dette vil i sidste instans afhænge af, hvordan domstolene håndhæver reglerne om erstatningsudmålingen.

Direktivet stiller krav til medlemslandene om, at der skal være nem adgang til at nedlægge forbud og få erstatning. Man kan derfor håbe, at folketinget i forbindelse med implementeringen vil gøre det nemmere for virksomhederne at forsvare deres erhvervshemmeligheder ved domstolene.

På grund af den forholdsvis dårlige beskyttelse af erhvervshemmeligheder der eksisterer i dag, anbefaler IUNO generelt, at virksomheder, der ønsker en reel beskyttelse af deres erhvervshemmeligheder, overvejer muligheden for kunde- og/eller konkurrenceklausuler. Vi har i et tidligere nyhedsbrev skrevet om de nye regler på området, som trådte i kraft 1. januar 2016.

IUNO følger direktivets udvikling og implementering i Danmark.