DA
HR-jura

Mistet sygedagpengerefusion kunne ikke modregnes i lønnen

logo
Juranyt
calendar 29. juni 2018
globus Danmark

En sygemeldt medarbejder mistede retten til sygedagpenge, og dermed mistede hendes arbejdsgiver retten til refusion. Arbejdsgiveren modregnede derfor den mistede sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Østre Landsret har netop fastslået, at det ikke var lovligt.

Sagen drejede sig om en socialpædagog, der var sygemeldt fra arbejdet. Da socialpædagogen ikke afleverede et oplysningsskema til kommunen i rette tid, mistede hun retten til sygedagpenge. Kommunen, der også var medarbejderens arbejdsgiver, mistede derfor retten til refusion og modregnede den manglende refusion i medarbejderens løn.

Det mente medarbejderen ikke, kommunen havde ret til. Hun gjorde blandt andet gældende, at hun ifølge den gældende overenskomst, havde vilkår svarende til funktionærloven, herunder ret til løn under fravær på grund af sygdom jf. funktionærloven.

Sagen vedrørte derfor spørgsmålet, om kommunen som arbejdsgiver var berettiget til at modregne den mistede refusion i lønnen, når medarbejderen mistede retten til sygedagpenge på grund af medarbejderens egne forhold.

Ingen modregning i løn under sygdom

Retten bemærkede indledningsvist, at der hverken var hjemmel til modregning i loven eller i de aftaler og overenskomster, der gjaldt for ansættelsesforholdet. Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske modregning uden udtrykkelig hjemmel efter almindelige obligationsretlige regler for det tab, kommunen havde lidt ved ikke at opnå refusionen og i bekræftende fald, om den ansatte havde pådraget sig et erstatningsansvar for arbejdsgiverens tab.

Landsrettens flertal udtalte, at det er funktionærlovens klare udgangspunkt, at medarbejdere har ret til effektiv udbetaling af løn under sygdom. Flertallet af dommerne fandt derfor ikke, at der gælder en almindelig adgang til modregning uden hjemmel. Flertallet udtalte desuden, at arbejdsgiveres krav på at modtage refusion af sygedagpenge kun er et afledt krav af medarbejderens krav på at modtage sygedagpenge, og at arbejdsgivere derfor ikke har en selvstændig ret til sygedagpengerefusion. Dommerne henviste til slut til en Højesteretsdom fra 2000, der fastslog, at en arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel kunne nedsætte en funktionærs løn i opsigelsesperioden, hvor medarbejderen fik førtidspension.

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, og medarbejderen fik derfor cirka 23.000 kr. tilbage, som arbejdsgiveren ulovligt havde modregnet i lønnen.

IUNO mener

Dommen viser, at en virksomhed ikke er berettiget til at foretage modregning i løn under sygdom, hvis en funktionær undlader at opfylde sine forpligtelser i sygedagpengeloven.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke medarbejdere der har ret til løn under sygdom. Virksomheder har en økonomisk interesse i at sikre, at medarbejderen opfylder sine forpligtelser i forhold til sygedagpengeloven, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne hjælper medarbejderen bedst muligt med at opfylde forpligtelserne, så virksomheden kan bevare muligheden for at modtage refusion.

[Østre Landsrets dom af 6. juni 2018 i sag B-1611-17]

Note: Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2018 givet kommunen tilladelse til at anke sagen til Højesteret. Vi følger sagen og vender tilbage, når Højesteret har afsagt dom.

Sagen drejede sig om en socialpædagog, der var sygemeldt fra arbejdet. Da socialpædagogen ikke afleverede et oplysningsskema til kommunen i rette tid, mistede hun retten til sygedagpenge. Kommunen, der også var medarbejderens arbejdsgiver, mistede derfor retten til refusion og modregnede den manglende refusion i medarbejderens løn.

Det mente medarbejderen ikke, kommunen havde ret til. Hun gjorde blandt andet gældende, at hun ifølge den gældende overenskomst, havde vilkår svarende til funktionærloven, herunder ret til løn under fravær på grund af sygdom jf. funktionærloven.

Sagen vedrørte derfor spørgsmålet, om kommunen som arbejdsgiver var berettiget til at modregne den mistede refusion i lønnen, når medarbejderen mistede retten til sygedagpenge på grund af medarbejderens egne forhold.

Ingen modregning i løn under sygdom

Retten bemærkede indledningsvist, at der hverken var hjemmel til modregning i loven eller i de aftaler og overenskomster, der gjaldt for ansættelsesforholdet. Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske modregning uden udtrykkelig hjemmel efter almindelige obligationsretlige regler for det tab, kommunen havde lidt ved ikke at opnå refusionen og i bekræftende fald, om den ansatte havde pådraget sig et erstatningsansvar for arbejdsgiverens tab.

Landsrettens flertal udtalte, at det er funktionærlovens klare udgangspunkt, at medarbejdere har ret til effektiv udbetaling af løn under sygdom. Flertallet af dommerne fandt derfor ikke, at der gælder en almindelig adgang til modregning uden hjemmel. Flertallet udtalte desuden, at arbejdsgiveres krav på at modtage refusion af sygedagpenge kun er et afledt krav af medarbejderens krav på at modtage sygedagpenge, og at arbejdsgivere derfor ikke har en selvstændig ret til sygedagpengerefusion. Dommerne henviste til slut til en Højesteretsdom fra 2000, der fastslog, at en arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel kunne nedsætte en funktionærs løn i opsigelsesperioden, hvor medarbejderen fik førtidspension.

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, og medarbejderen fik derfor cirka 23.000 kr. tilbage, som arbejdsgiveren ulovligt havde modregnet i lønnen.

IUNO mener

Dommen viser, at en virksomhed ikke er berettiget til at foretage modregning i løn under sygdom, hvis en funktionær undlader at opfylde sine forpligtelser i sygedagpengeloven.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke medarbejdere der har ret til løn under sygdom. Virksomheder har en økonomisk interesse i at sikre, at medarbejderen opfylder sine forpligtelser i forhold til sygedagpengeloven, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne hjælper medarbejderen bedst muligt med at opfylde forpligtelserne, så virksomheden kan bevare muligheden for at modtage refusion.

[Østre Landsrets dom af 6. juni 2018 i sag B-1611-17]

Note: Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2018 givet kommunen tilladelse til at anke sagen til Højesteret. Vi følger sagen og vender tilbage, når Højesteret har afsagt dom.

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Lignende

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
HR-jura

8. marts 2024

Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk

logo
HR-jura

3. marts 2024

Ingen kære mor

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner