HR-jura

Manglende årsagssammenhæng selvom mere en 50% sandsynlighed for at lidelse skyldtes arbejde

8. november 2018

Vestre Landsret fandt i denne sag, at en medarbejders albuelidelse ikke udgjorde en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, og medarbejderen havde heller ikke et differencekrav mod arbejdsgiveren. Selvom Retslægerådet havde fastslået, at der var mere end 50% sandsynlighed for at lidelsen skyldes arbejdet, fandt retten nemlig ikke, at der var en tilstrækkelig klar årsagssammenhæng mellem albuelidelsen og medarbejderens arbejde.

En kvinde var ansat som montrice i en virksomhed, hvor hun blandt andet havde til opgave at samle ventiler. Dette skete gennem 9 forskellige processer, hvor hun blandt andet skulle spænde dele fast på ventilerne ved hjælp af momentnøgler. På et tidspunkt begyndte hun at få ondt i armen, og Retslægerådet fastslog senere, at der var tale om en tennisalbue, dvs. smerter på ydersiden af albuen. Medarbejderen sygemeldte sig, og efter cirka et år blev hun opsagt på grund af sit sygefravær.

Medarbejderen påstod, at hendes albuelidelse skyldtes arbejdet og krævede på den baggrund erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og differencetabserstatning fra sin tidligere arbejdsgiver. Vestre Landsret skulle derfor vurdere dels, om medarbejderen havde fået en arbejdsskade i arbejdsskadesikringslovens forstand og dermed var berettiget til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, og dels om arbejdsgiveren var ansvarlig for et differencekrav.

Der var ikke tale om en erhvervssygdom

Vestre Landsret fandt indledningsvist, at der ikke var tale om en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, da medarbejderen ikke havde været udsat for en skadelig påvirkning omfattet af bilag 1 til erhvervssygdomsbekendtgørelsen. Landsretten undersøgte herefter, om der forelå en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2., hvorefter øvrige sygdomme kan udgøre arbejdsskader, hvis de ”udelukkende eller i overvejende grad” skyldes medarbejderens arbejde. Vestre Landsret fandt dog ikke, at det var tilfældet, og frifandt derfor Ankestyrelsen i sagen.

Ikke tilstrækkelig klar årsagssammenhæng

Retten fandt, at medarbejderen havde arbejdet i skiftende arbejdsstillinger, og at der ikke havde forekommet akavede arbejdsstillinger. Dette blev blandt andet understøttet af fotomateriale, virksomhedens arbejdspladsvurderinger samt en udtalelse fra Retslægerådet, som fastslog, at arbejdet ikke havde været særlig kraftbetonet.

Retslægerådet udtalte under sagen, at der efter rådets opfattelse var mere end 50% sandsynlighed for, at der var årsagssammenhæng mellem belastningen ved at samle ventilerne og medarbejderens tennisalbue. Rådet udtalte dog samtidig, at der ikke direkte kunne fastslås en sikker årsagssammenhæng, samt at en tennisalbue kunne opstå spontant uden nogen kendt årsag.

På baggrund af bevisførelsen i sagen, herunder at en tennisalbue er en almindeligt forekommende lidelse, som kan opstå uden påviselig årsag, samt at der forelå usikkerhed om årsagssammenhængen, fandt landsretten heller ikke, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var en årsagssammenhæng efter erstatningsansvarsloven. Landsretten frifandt derfor virksomheden.

IUNO mener

Dommen er interessant i forhold til vurderingen af årsagssammenhæng efter erstatningsansvarsloven, da retten kommer frem til, at der ikke var årsagssammenhæng, selvom retslægerådets havde udtalt, at der var mere end 50% sandsynlighed for at lidelsen skyldes arbejdet. Dommen illustrerer derfor, at det ikke er tilstrækkeligt for at statuere årsagssammenhæng, at der blot er mere end 50% sandsynlighed, hvis den øvrige bevisførelse tyder på, at der ikke er årsagssammenhæng. Der skal altså kunne fastslås årsagssammenhæng med en større sikkerhed. Dommen er på dette punkt på linje med den juridiske litteratur, mens retspraksis er mere svingende afhængig af de konkrete omstændigheder i sagerne.

[Vestre Landsrets dom af 8. november 2018 i sag V.L. B-1085-15]

En kvinde var ansat som montrice i en virksomhed, hvor hun blandt andet havde til opgave at samle ventiler. Dette skete gennem 9 forskellige processer, hvor hun blandt andet skulle spænde dele fast på ventilerne ved hjælp af momentnøgler. På et tidspunkt begyndte hun at få ondt i armen, og Retslægerådet fastslog senere, at der var tale om en tennisalbue, dvs. smerter på ydersiden af albuen. Medarbejderen sygemeldte sig, og efter cirka et år blev hun opsagt på grund af sit sygefravær.

Medarbejderen påstod, at hendes albuelidelse skyldtes arbejdet og krævede på den baggrund erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og differencetabserstatning fra sin tidligere arbejdsgiver. Vestre Landsret skulle derfor vurdere dels, om medarbejderen havde fået en arbejdsskade i arbejdsskadesikringslovens forstand og dermed var berettiget til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, og dels om arbejdsgiveren var ansvarlig for et differencekrav.

Der var ikke tale om en erhvervssygdom

Vestre Landsret fandt indledningsvist, at der ikke var tale om en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, da medarbejderen ikke havde været udsat for en skadelig påvirkning omfattet af bilag 1 til erhvervssygdomsbekendtgørelsen. Landsretten undersøgte herefter, om der forelå en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2., hvorefter øvrige sygdomme kan udgøre arbejdsskader, hvis de ”udelukkende eller i overvejende grad” skyldes medarbejderens arbejde. Vestre Landsret fandt dog ikke, at det var tilfældet, og frifandt derfor Ankestyrelsen i sagen.

Ikke tilstrækkelig klar årsagssammenhæng

Retten fandt, at medarbejderen havde arbejdet i skiftende arbejdsstillinger, og at der ikke havde forekommet akavede arbejdsstillinger. Dette blev blandt andet understøttet af fotomateriale, virksomhedens arbejdspladsvurderinger samt en udtalelse fra Retslægerådet, som fastslog, at arbejdet ikke havde været særlig kraftbetonet.

Retslægerådet udtalte under sagen, at der efter rådets opfattelse var mere end 50% sandsynlighed for, at der var årsagssammenhæng mellem belastningen ved at samle ventilerne og medarbejderens tennisalbue. Rådet udtalte dog samtidig, at der ikke direkte kunne fastslås en sikker årsagssammenhæng, samt at en tennisalbue kunne opstå spontant uden nogen kendt årsag.

På baggrund af bevisførelsen i sagen, herunder at en tennisalbue er en almindeligt forekommende lidelse, som kan opstå uden påviselig årsag, samt at der forelå usikkerhed om årsagssammenhængen, fandt landsretten heller ikke, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var en årsagssammenhæng efter erstatningsansvarsloven. Landsretten frifandt derfor virksomheden.

IUNO mener

Dommen er interessant i forhold til vurderingen af årsagssammenhæng efter erstatningsansvarsloven, da retten kommer frem til, at der ikke var årsagssammenhæng, selvom retslægerådets havde udtalt, at der var mere end 50% sandsynlighed for at lidelsen skyldes arbejdet. Dommen illustrerer derfor, at det ikke er tilstrækkeligt for at statuere årsagssammenhæng, at der blot er mere end 50% sandsynlighed, hvis den øvrige bevisførelse tyder på, at der ikke er årsagssammenhæng. Der skal altså kunne fastslås årsagssammenhæng med en større sikkerhed. Dommen er på dette punkt på linje med den juridiske litteratur, mens retspraksis er mere svingende afhængig af de konkrete omstændigheder i sagerne.

[Vestre Landsrets dom af 8. november 2018 i sag V.L. B-1085-15]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kathrine

Skøtt Jespersen

Advokat

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

6. december 2018

Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven vedtaget

logo
HR-jura

29. november 2018

EU-domstolen: Arbejdsgivere skal aktivt sikre, at medarbejdere afholder ferie

logo
HR-jura

23. november 2018

Julefrokostens udfordringer

logo
HR-jura Persondata

19. november 2018

Persondataforordningen: Skal mindre virksomheder også føre fortegnelser?

logo
HR-jura

8. november 2018

Gener efter bilulykke var ikke et handicap

logo
HR-jura

6. november 2018

Medarbejder havde ikke ret til forlængelse af sygedagpengeperiode