HR-jura

Lovforslag på vej: Større aftalefrihed i optionsordninger

24. august 2018

Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til et lovforslag om ændring af aktieoptionsloven i ekstern høring. Lovforslaget indeholder væsentlige ændringer i forhold til den nuværende aktieoptionslov, og forslår blandt andet at udvide aftalefriheden i aktieoptionsprogrammer, så det fremover bliver muligt at aftale, at ”good leavers” ikke beholder retten til ikke udnyttede købe- og tegningsretter i forbindelse med fratræden.

I november 2017 præsenterede regeringen en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, som vi omtalte her. Disse initiativer har nu udmøntet sig i et udkast til et lovforslag, der vil ændre aktieoptionsloven for at indføre større klarhed og aftalefrihed i relation til brugen af optioner og warrants.

Opgør med ”good leavers” og ”bad leavers” ved fratræden

I den nuværende aktieoptionslov er udgangspunktet, at ”good leavers” bevarer tildelte, ikke udnyttede købe- og tegningsrettigheder til aktier og anparter, mens ”bad leavers” ikke gør. Desuden har ”good leavers” ret til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som de ville have haft ret til, hvis de havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.

Det kommende lovforslag vil gøre det muligt at aftale, at også ”good leavers” mister retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier og anparter.

Ifølge bemærkningerne, er lovforslaget alene tiltænkt som en udvidelse af aftalefriheden på området for aktieoptionsprogrammer. Det vil derfor fortsat være muligt at indgå aftaler med indhold efter den gældende lov.

Tilbagekøb af aktier til markedspris

Lovforslaget vil derudover gøre det muligt for medarbejderen og arbejdsgiveren at aftale, at arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe aktier og anparter, omfattet af aktieoptionsloven, til markedspris. Aktieoptionslovens nuværende bestemmelse om, at loven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen, vil fortsat gælde, og bestemmelsen om tilbagekøb vil derfor ikke kunne fraviges til skade for medarbejderen. Parterne vil derfor ikke kunne aftale, at tilbagekøb ved medarbejderens fratræden kan ske til mindre end markedspris eller til et bestemt beløb fastsat på forhånd. Det kan dog aftales, at aktier og anparter tilbagekøbes for en højere pris end markedsprisen, da sådan en fravigelse er til medarbejderens fordel.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en aftale om tilbagekøb forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter. Er der dog tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen ikke kan omsættes på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb ikke kunne effektueres. Tilbagekøb i sådanne situationer skal derfor ske efter ”de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftaleloven og udviklet i retspraksis”.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil ændringerne træde i kraft den 1. januar 2019 og finde anvendelse på ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden

IUNO mener

Lovforslaget vil gøre aktieoptionsordninger mere fleksible, særligt i forbindelse med medarbejderes fratræden, og dette kan gøre det væsentligt mere attraktivt for virksomheder at anvende medarbejderaktier som en del af aflønningen.

Lovforslaget er dog ikke uden uklarheder. Hensigten med at ophæve sondringen mellem ”good leavers” og ”bad leavers” i forbindelse med en medarbejders fratræden er ifølge lovforslagets bemærkninger at indføre aftalefrihed. Det er dog ikke klart, om denne aftalefrihed skal gælde helt uden begrænsninger, så for eksempel aftalelovens almindelige principper ikke finder anvendelse.

Lovforslaget giver mulighed for, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier og anparter til markedspris, men det fremgår ikke, hvordan markedsprisen skal beregnes. Dette kan være problematisk, da der er stor usikkerhed om markedsprisen i f.eks. unoterede selskaber. Det er også uklart, hvordan aktier og anparter, der i henhold til ordningen ikke er omsættelige på det åbne marked, skal reguleres. Domstolene har tidligere taget stilling til spørgsmålet om arbejdsgivers tilbagekøb af aktier og anparter, men domstolene har behandlet disse sager efter principperne i den nuværende aktieoptionslov. Det er derfor tvivlsomt, om der tænkes på denne praksis eller på andre principper.

Endelig vil lovforslaget kun finde anvendelse for ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden. Det er dog uklart, hvordan det skal forstås i forhold til eksisterende ordninger, hvor tildeling af aktier og anparter sker efter lovens ikrafttræden. Spørgsmålet er blandt andet, om en ændring af en eksisterende ordning vil være tilstrækkeligt til, at ordningen bliver betragtet som etableret efter lovforslagets ikrafttræden, og at loven dermed finder anvendelse.

Vi følger udkastet til lovforslaget tæt og vender tilbage, når der er nyt i sagen.

[Beskæftigelsesministeriets udkast til ”Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold”]

I november 2017 præsenterede regeringen en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, som vi omtalte her. Disse initiativer har nu udmøntet sig i et udkast til et lovforslag, der vil ændre aktieoptionsloven for at indføre større klarhed og aftalefrihed i relation til brugen af optioner og warrants.

Opgør med ”good leavers” og ”bad leavers” ved fratræden

I den nuværende aktieoptionslov er udgangspunktet, at ”good leavers” bevarer tildelte, ikke udnyttede købe- og tegningsrettigheder til aktier og anparter, mens ”bad leavers” ikke gør. Desuden har ”good leavers” ret til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som de ville have haft ret til, hvis de havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.

Det kommende lovforslag vil gøre det muligt at aftale, at også ”good leavers” mister retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier og anparter.

Ifølge bemærkningerne, er lovforslaget alene tiltænkt som en udvidelse af aftalefriheden på området for aktieoptionsprogrammer. Det vil derfor fortsat være muligt at indgå aftaler med indhold efter den gældende lov.

Tilbagekøb af aktier til markedspris

Lovforslaget vil derudover gøre det muligt for medarbejderen og arbejdsgiveren at aftale, at arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe aktier og anparter, omfattet af aktieoptionsloven, til markedspris. Aktieoptionslovens nuværende bestemmelse om, at loven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen, vil fortsat gælde, og bestemmelsen om tilbagekøb vil derfor ikke kunne fraviges til skade for medarbejderen. Parterne vil derfor ikke kunne aftale, at tilbagekøb ved medarbejderens fratræden kan ske til mindre end markedspris eller til et bestemt beløb fastsat på forhånd. Det kan dog aftales, at aktier og anparter tilbagekøbes for en højere pris end markedsprisen, da sådan en fravigelse er til medarbejderens fordel.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en aftale om tilbagekøb forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter. Er der dog tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen ikke kan omsættes på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb ikke kunne effektueres. Tilbagekøb i sådanne situationer skal derfor ske efter ”de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftaleloven og udviklet i retspraksis”.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil ændringerne træde i kraft den 1. januar 2019 og finde anvendelse på ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden

IUNO mener

Lovforslaget vil gøre aktieoptionsordninger mere fleksible, særligt i forbindelse med medarbejderes fratræden, og dette kan gøre det væsentligt mere attraktivt for virksomheder at anvende medarbejderaktier som en del af aflønningen.

Lovforslaget er dog ikke uden uklarheder. Hensigten med at ophæve sondringen mellem ”good leavers” og ”bad leavers” i forbindelse med en medarbejders fratræden er ifølge lovforslagets bemærkninger at indføre aftalefrihed. Det er dog ikke klart, om denne aftalefrihed skal gælde helt uden begrænsninger, så for eksempel aftalelovens almindelige principper ikke finder anvendelse.

Lovforslaget giver mulighed for, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier og anparter til markedspris, men det fremgår ikke, hvordan markedsprisen skal beregnes. Dette kan være problematisk, da der er stor usikkerhed om markedsprisen i f.eks. unoterede selskaber. Det er også uklart, hvordan aktier og anparter, der i henhold til ordningen ikke er omsættelige på det åbne marked, skal reguleres. Domstolene har tidligere taget stilling til spørgsmålet om arbejdsgivers tilbagekøb af aktier og anparter, men domstolene har behandlet disse sager efter principperne i den nuværende aktieoptionslov. Det er derfor tvivlsomt, om der tænkes på denne praksis eller på andre principper.

Endelig vil lovforslaget kun finde anvendelse for ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden. Det er dog uklart, hvordan det skal forstås i forhold til eksisterende ordninger, hvor tildeling af aktier og anparter sker efter lovens ikrafttræden. Spørgsmålet er blandt andet, om en ændring af en eksisterende ordning vil være tilstrækkeligt til, at ordningen bliver betragtet som etableret efter lovforslagets ikrafttræden, og at loven dermed finder anvendelse.

Vi følger udkastet til lovforslaget tæt og vender tilbage, når der er nyt i sagen.

[Beskæftigelsesministeriets udkast til ”Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold”]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kathrine

Skøtt Jespersen

Advokat

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

6. december 2018

Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven vedtaget

logo
HR-jura

29. november 2018

EU-domstolen: Arbejdsgivere skal aktivt sikre, at medarbejdere afholder ferie

logo
HR-jura

23. november 2018

Julefrokostens udfordringer

logo
HR-jura Persondata

19. november 2018

Persondataforordningen: Skal mindre virksomheder også føre fortegnelser?

logo
HR-jura

8. november 2018

Gener efter bilulykke var ikke et handicap

logo
HR-jura

8. november 2018

Manglende årsagssammenhæng selvom mere en 50% sandsynlighed for at lidelse skyldtes arbejde