Lovforslag om forretningshemmeligheder vedtaget

Den nye lov implementerer et EU-direktiv fra 2016, som vi tidligere har omtalt her og træder i kraft den 9. juni 2018. Formålet med den nye lov er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe et samlet overblik over reglerne på området.

Definition af forretningshemmelighed

I dag er der ingen formel definition af begreberne forretningshemmelighed eller erhvervshemmelighed i dansk lovgivning. Begrebet erhvervshemmelighed i markedsføringslovens forstand defineres i stedet ud fra nogle overordnede principper.

Den nye lov indeholder derimod en definition af begrebet forretningshemmelighed samt en række andre centrale begreber. En forretningshemmelighed defineres som oplysninger, der:

• er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammenhæng er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger.
• har handelsværdi, fordi de er hemmelige, og
• under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne.

Begrebet forretningshemmelighed svarer indholdsmæssigt til begrebet erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens forstand, og der forventes derfor ikke nogle ændringer i, hvad der er genstand for beskyttelsen.

Beskyttelsen mod misbrug

Markedsføringslovens § 23 ophæves og erstattes af § 4 i den nye lov om forretningshemmeligheder, der dækker uretmæssig ”erhvervelse, brug og videregivelse” af erhvervshemmeligheder. Den nye lov beskytter dermed mod de samme handlinger, som kendes fra markedsføringslovens § 23, men adskiller sig ved, at den konkret oplister eksempler på forbudt adfærd.

Det er i dag en forudsætning for at bruge markedsføringslovens § 23, at krænkeren har et tilknytningsforhold til virksomheden, mens handlinger fra personer uden et tilknytningsforhold til virksomheden alene er kriminaliseret i straffeloven. I den nye lov er beskyttelsen udvidet, så også personer uden tilknytning til virksomheden er dækket af de civilretlige sanktioner i den nye lov. Den tidligere opdeling opretholdes dog i strafferetlig henseende.

Reaktionsmuligheder

I sager om misbrug af forretningshemmeligheder kan retten meddele et midlertidigt forbud eller påbud. Retten kan som noget nyt samtidig træffe afgørelse om, at genstande skal udleveres som en midlertidig foranstaltning eller, som et alternativ til at meddele påbud eller forbud, at den krænkende part kan fortsætte sin brug mod at stille sikkerhed over for indehaveren af forretningshemmeligheden. Som noget nyt vil der også være mulighed for, at retten kan udstede tvangsbøder, ligesom retten også kan kræve dommen offentliggjort.

En eventuel erstatning for misbrug skal som udgangspunkt svare til værdien af den skade, som forretningshemmelighedshaveren har lidt, men der kan med de nye regler også tages hensyn til den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Derved giver de nyere regler mulighed for et friere skøn ved fastsættelsen af erstatningens størrelse. Derudover giver de nye regler mulighed for tilkendelse af en godtgørelse for en ikke-økonomisk skade. Netop erstatningsudmålingen har hidtil været et stort svaghedspunkt i beskyttelsen, da det oftest vil være vanskeligt at bevise et direkte tab for misbrug af forretningshemmeligheder. Læs mere her.

Forældelse af krav på erstatning, som følge af krænkelser af en forretningshemmelighed, reguleres efter de almindelige forældelsesregler. Det vil sige som udgangspunkt efter 3 år. Der indføres dog også en frist på 6 måneder for anmodning om meddelelse af forbud eller påbud eller anlæggelse af retssag med påstand om fastsættelse af foranstaltninger.

IUNO mener

Den nye lov er en præcisering af beskyttelsen af erhvervshemmeligheder i Danmark. Som praksis er i dag, har virksomheder i Danmark generelt svært ved at få kompensation. Det er tvivlsomt, om den nye lov vil gøre det nemmere for danske virksomheder at opnå en reel kompensation for overtrædelser. Det bliver derfor interessant at følge, hvordan domstolene vil håndhæve reglerne om erstatningsudmålingen.

Da det endnu er uvist, hvilken betydning de nye regler vil få i praksis og på grund af den forholdsvis dårlige beskyttelse af erhvervshemmeligheder, der eksisterer i dag, anbefaler IUNO generelt, at virksomheder, der ønsker en reel beskyttelse af deres erhvervshemmeligheder, overvejer muligheden for kunde- og/eller konkurrenceklausuler.

For at opnå beskyttelse af forretningshemmeligheder kræves det, at virksomheden har truffet ”rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse” af disse oplysninger. IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne får foretaget en gennemgang af sine forretningsgange omkring sine forretningshemmeligheder for at sikre, at de lever op til disse krav. Derudover bør virksomhederne rent praktisk sørge for at opdatere standardkontrakter mv. med henvisninger til markedsføringsloven.

[L 125 ”Forslag til lov om forretningshemmeligheder” vedtaget den 10. april 2018]