HR-jura

Julefrokostens udfordringer

23. november 2018

Julefrokostsæsonen er godt i gang. I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvornår der er tale om en arbejdsskade, og om en medarbejder kan blive opsagt for at gå i seng med chefens kone.

Firmafest og arbejdsskader

Der er som udgangspunkt kun tale om en arbejdsskade, hvis ulykken skyldes arbejdet eller de forhold, arbejdet sker under. Det giver dog ofte anledning til tvivl, om der er tale om en arbejdsskade, eller om skaden er sket i medarbejderens fritid, når skaden sker under en julefrokost eller et andet socialt arrangement.

I en konkret arbejdsskadesag var der tale om en arbejdsskade, da en medarbejder faldt og slog hovedet på dansegulvet. Retten lagde vægt på, at medarbejderen deltog i firmaarrangementet som led i sit arbejde, og at firmaarrangementet, der varede i flere dage, havde både fagligt og socialt indhold, samt at chefen var til stede på ulykkestidspunktet.

I en anden sag var der tilsvarende tale om en arbejdsskade, da en beruset medarbejder faldt på en trappe og måtte på skadestuen og syes under en julefrokost. Det havde været frivilligt at deltage i festen, men virksomheden havde opfordret alle til at deltage. Derudover blev der lagt vægt på, at virksomheden havde stået for planlægningen og afholdt alle udgifterne til julefrokosten.

I modsætning til disse to afgørelser var der ikke tale om en arbejdsskade under et sækkevæddeløb, som var arrangeret af personaleforeningen. Da virksomheden ikke havde været arrangør eller i øvrigt haft indflydelse på aktiviteterne, fandt Østre Landsret ikke, at virksomheden havde handlet ansvarspådragende.

Sagerne viser, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der står som arrangør af julefrokosten, og hvem der betaler for festen.

Hvad der sker i det private, bli’r i det private – eller gør det?

Selv hvis julefrokosten holdes i privat regi, kan hændelser under særlige omstændigheder have konsekvenser for medarbejderens ansættelsesforhold.

I en sag fra Vestre Landsret havde en medarbejder givet en anden medarbejder en lussing til en privat fest. Landsretten fandt, at bortvisningen af den voldelige medarbejder var uberettiget, da hændelsen var sket i privat regi og uden tilknytning til arbejdet, men at en opsigelse havde været saglig henset til de allerede eksisterende samarbejdsproblemer, der var mellem de to medarbejdere.

I en afgørelse fra Vestre Landsret havde nogle kollegaer fra et bosted været til en privat fest. En af medarbejderne havde hældt øl i en kollegas hår og groft verbalt forulempet en anden kollega. Derudover havde han tildelt en kollegas ægtefælle et slag i ansigtet. Vestre Landsret fandt, at medarbejderens handlinger var af så grov karakter, at bortvisningen var berettiget, uanset at handlingerne var sket i privat regi.

Sagerne viser, at samarbejdsvanskeligheder ikke behøver at opstå på kontoret, og at alt afhængigt af grovheden kan handlinger i privat regi berettige en opsigelse eller en bortvisning af medarbejderen.

Julen er hjerternes fest

Det kan gå lystigt for sig til julefrokosterne, men også medarbejdernes tilnærmelser over for hinanden kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Eksempelvis blev en medarbejder opsagt for umotiveret at have lagt sin hånd på en kvindelig kollegas lår og ført den op mellem benene på hende til et firmaarrangement. Virksomheden havde klare regler for forebyggelse af seksuel chikane, og medarbejderen havde tidligere fået en advarsel for upassende sprogbrug. Østre Landsret fandt derfor, at opsigelsen var berettiget.

Helt galt gik det til et firmaarrangement, hvor en medarbejder endte med at gå i seng med chefens kone. Da chefen senere fandt ud af det, blev medarbejderen sagt op. Østre Landsret fandt, at medarbejderen måtte regne med, at det kunne skabe store samarbejdsvanskeligheder at gå i seng med chefens kone, og opsigelsen var derfor saglig.

IUNO Mener

Med disse vise ord opfordrer vi alle til at passe på hinanden derude, og vi håber I får en god (jule)fest.

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kathrine

Skøtt Jespersen

Advokat

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

6. december 2018

Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven vedtaget

logo
HR-jura

29. november 2018

EU-domstolen: Arbejdsgivere skal aktivt sikre, at medarbejdere afholder ferie

logo
HR-jura Persondata

19. november 2018

Persondataforordningen: Skal mindre virksomheder også føre fortegnelser?

logo
HR-jura

8. november 2018

Gener efter bilulykke var ikke et handicap

logo
HR-jura

8. november 2018

Manglende årsagssammenhæng selvom mere en 50% sandsynlighed for at lidelse skyldtes arbejde

logo
HR-jura

6. november 2018

Medarbejder havde ikke ret til forlængelse af sygedagpengeperiode