HR-jura Persondata

Ingen godtgørelse til salgschef for GPS-overvågning

17. august 2018

En salgschef udeblev fra arbejde for at spille golf og blev derfor bortvist. Virksomheden fik kendskab til salgschefens køreture til golfbanen via et GPS-system, installeret i hans private bil. Vestre Landsret fastslog, at det var ulovligt at bruge GPS-systemet til at tjekke, hvor salgschefen var kørt hen. Men salgschefen fik ingen tortgodtgørelse.

Sagen drejede sig om en salgschef, der var ansat i en forsikringsvirksomhed, og hvis primære arbejdsopgave var at oplære forsikringssælgere. I både hans og sælgernes private biler havde virksomheden installeret en GPS-tracker af hensyn til kørselsafregning. Efter at have fået mistanke om, at salgschefen ikke opfyldte sine arbejdsopgaver, gennemgik de GPS-trackeren. Her fandt de, at salgschefen ofte kørte til en golfbane i arbejdstiden. Han blev derfor bortvist for at have været fraværende uden gyldig grund.

Landsretten skulle blandt andet tage stilling til to spørgsmål: Om bortvisningen var berettiget? Og om salgschefen havde krav på godtgørelse på grund af GPS-overvågningen?

Bortvisningen var uberettiget

Det kom under vidneforklaringerne frem, at selvom salgschefen sommetider spillede golf i arbejdstiden, kunne forsikringssælgerne altid få kontakt til ham, hvis de havde behov for hjælp – også uden for almindelig arbejdstid. Retten vurderede derfor ikke, at han forsømte sine arbejdsopgaver ved at tage til golfbanen. Salgschefen kunne desuden i høj grad selv bestemme, hvornår han ville være på kontoret. Og ifølge retten havde hans fravær ikke haft nogen negativ indflydelse på arbejdspladsen.

Landsretten fandt derfor, at bortvisningen var uberettiget. Da salgschefen heller aldrig havde fået en advarsel for eller instruks om sin færden i arbejdstiden, var der ikke nogen saglig grund til at opsige ham.

Salgschefen havde derfor ret til løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget opsigelse.

Overvågningen berettigede ikke til godtgørelse

Virksomheden erkendte, at det var i strid med reglerne om god databehandlingsskik, at de på egen hånd indhentede oplysninger om salgschefens færden fra GPS-trackeren i hans bil.

Landsretten fandt dog, at GPS-systemet var installeret på et sagligt grundlag af hensyn til kørselsafregningen. Salgschefen var desuden bekendt med, at systemet registrerede både erhvervsmæssig og privat kørsel, men også at han kunne forhindre, at kørslen blev registreret.

Landsretten vurderede derfor ikke, at virksomhedens undersøgelse i sagen medførte en personlig krænkelse af salgschefen. Han havde derfor ikke krav på godtgørelse for tort.

IUNO mener

Overvågning og indsamling af data om en medarbejders færden via GPS er behandling af persondata. Virksomheder skal derfor overholde en række regler i forbindelse med indførelse af lignende foranstaltninger og brugen af oplysningerne fra foranstaltningerne. Udover persondatalovgivningen og straffeloven skal virksomheder også være opmærksomme på, at der kan være regler om kontrolforanstaltninger og underretningspligt i en eventuel overenskomst.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at kontrolforanstaltninger introduceres og anvendes i overensstemmelse med de skærpede databeskyttelsesregler, der trådte i kraft i maj 2018. Og at virksomheder laver en personalepolitik med en klar beskrivelse af relevante kontrolforanstaltninger.

[Vestre Landsrets dom af 5. marts 2018 i sag B-1382-17]

Sagen drejede sig om en salgschef, der var ansat i en forsikringsvirksomhed, og hvis primære arbejdsopgave var at oplære forsikringssælgere. I både hans og sælgernes private biler havde virksomheden installeret en GPS-tracker af hensyn til kørselsafregning. Efter at have fået mistanke om, at salgschefen ikke opfyldte sine arbejdsopgaver, gennemgik de GPS-trackeren. Her fandt de, at salgschefen ofte kørte til en golfbane i arbejdstiden. Han blev derfor bortvist for at have været fraværende uden gyldig grund.

Landsretten skulle blandt andet tage stilling til to spørgsmål: Om bortvisningen var berettiget? Og om salgschefen havde krav på godtgørelse på grund af GPS-overvågningen?

Bortvisningen var uberettiget

Det kom under vidneforklaringerne frem, at selvom salgschefen sommetider spillede golf i arbejdstiden, kunne forsikringssælgerne altid få kontakt til ham, hvis de havde behov for hjælp – også uden for almindelig arbejdstid. Retten vurderede derfor ikke, at han forsømte sine arbejdsopgaver ved at tage til golfbanen. Salgschefen kunne desuden i høj grad selv bestemme, hvornår han ville være på kontoret. Og ifølge retten havde hans fravær ikke haft nogen negativ indflydelse på arbejdspladsen.

Landsretten fandt derfor, at bortvisningen var uberettiget. Da salgschefen heller aldrig havde fået en advarsel for eller instruks om sin færden i arbejdstiden, var der ikke nogen saglig grund til at opsige ham.

Salgschefen havde derfor ret til løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget opsigelse.

Overvågningen berettigede ikke til godtgørelse

Virksomheden erkendte, at det var i strid med reglerne om god databehandlingsskik, at de på egen hånd indhentede oplysninger om salgschefens færden fra GPS-trackeren i hans bil.

Landsretten fandt dog, at GPS-systemet var installeret på et sagligt grundlag af hensyn til kørselsafregningen. Salgschefen var desuden bekendt med, at systemet registrerede både erhvervsmæssig og privat kørsel, men også at han kunne forhindre, at kørslen blev registreret.

Landsretten vurderede derfor ikke, at virksomhedens undersøgelse i sagen medførte en personlig krænkelse af salgschefen. Han havde derfor ikke krav på godtgørelse for tort.

IUNO mener

Overvågning og indsamling af data om en medarbejders færden via GPS er behandling af persondata. Virksomheder skal derfor overholde en række regler i forbindelse med indførelse af lignende foranstaltninger og brugen af oplysningerne fra foranstaltningerne. Udover persondatalovgivningen og straffeloven skal virksomheder også være opmærksomme på, at der kan være regler om kontrolforanstaltninger og underretningspligt i en eventuel overenskomst.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at kontrolforanstaltninger introduceres og anvendes i overensstemmelse med de skærpede databeskyttelsesregler, der trådte i kraft i maj 2018. Og at virksomheder laver en personalepolitik med en klar beskrivelse af relevante kontrolforanstaltninger.

[Vestre Landsrets dom af 5. marts 2018 i sag B-1382-17]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kathrine

Skøtt Jespersen

Advokat

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

15. februar 2019

Dresscode var ikke forskelsbehandling

logo
HR-jura

14. februar 2019

Hvornår er fratrædelsesaftaler til fuld og endelig afgørelse?

logo
HR-jura

6. februar 2019

Medarbejder havde krav på feriegodtgørelse af provision

logo
HR-jura

1. februar 2019

Øremærket barsel på vej

logo
HR-jura Forsikring

31. januar 2019

Overarbejde kunne medregnes i beregning af erhvervsevnetab

logo
Persondata

28. januar 2019

Uklart samtykke og manglende gennemsigtighed koster dyrt

Events

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

logo
HR-jura
21. november 2018

Medarbejdernes indflydelse i Norden (Helsinki) (Engelsk)

logo
HR-jura
20. november 2018

Medarbejderes indflydelse i Norden (Webcast) (Engelsk)