DA
Corporate

Hvornår skal ledelsen tage skraldet? Fokus på ledelsesansvar

logo
Juranyt
calendar 13. oktober 2014
globus Danmark

I kølvandet på finanskrisen er der kommet fokus på spørgsmålet om ledelsesansvar. Hvem har eksempelvis ansvaret, når et selskabs kreditorer ikke kan få dækket deres krav i forbindelse med en konkurs? Og hvilke forholdsregler skal solide selskaber tage for at give ledelsen de bedste rammer for deres arbejde? Det ser vi nærmere på i dette nyhedsbrev.

Spørgsmålet om ledelsesansvar har fået fornyet fokus i kølvandet på finanskrisen og handler om, hvornår en direktør eller et bestyrelsesmedlem kan blive personligt erstatningsansvarlig i forbindelse med sit ledelseshverv.

Spørgsmålet om ledelsesansvar skal ikke forveksles med spørgsmålet om, hvornår en direktør eller et bestyrelsesmedlem kan fyres eller afsættes for sin dårlige ledelse. Samtidig skal ledelsesansvaret adskilles fra det såkaldte hæftelsesansvar, det vil sige hvornår selskabet hæfter for ledelsens dispositioner.

Det er som regel kreditorerne, der lægger sag an mod ledelsen, men ledelsen kan også risikere at blive erstatningsansvarlig over for selskabet, dets ejere eller andre, som har lidt et tab.

Personligt erstatningsansvar for ledelsessvigt

Den centrale betingelse for personligt erstatningsansvar er, om ledelsesmedlemmet har udvist skyld (culpa). Dette vurderes individuelt for hvert medlem, og det enkelte medlem kan dermed risikere at blive erstatningsansvarlig, selvom de andre medlemmer går fri.

Spørgsmålet om ledelsesansvar handler om, hvorvidt ledelsesmedlemmet har levet op til sine forpligtelser i forhold til lovgivningen, selskabets vedtægter, direktørkontrakt, interne instrukser, mv. Bestyrelsen forestår den øverste ledelse og er grundlæggende ansvarlig for at lægge kursen og træffe de overordnede beslutninger for selskabet. Direktionen skal derimod tage sig af den daglige drift og er ansvarlig for dag-til-dag-beslutningerne.

Der bliver ikke taget hensyn til, om et bestyrelsesmedlem er et familiemedlem, en medarbejderrepræsentant eller på anden måde er ikke-professionel. Alle er dermed, som udgangspunkt, underlagt den samme ansvarsvurdering.

I det følgende præsenterer vi tre typiske eksempler, hvor ledelsen risikerer at blive personligt erstatningsansvarlig.

  • Bestyrelsen er ikke orienteret om væsentlige forhold

Direktionen kan blive personligt erstatningsansvarlig, hvis den ikke i tilstrækkelig grad har holdt bestyrelsen orienteret om væsentlige forhold i selskabet. Bestyrelsens medlemmer har sjældent deres daglige gang i virksomheden og er derfor afhængige af direktionens rapportering for at kunne træffe beslutninger om selskabets kurs.

Bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig over for blandt andre kreditorerne, hvis den ikke holder sig ordentligt orienteret, fører tilsyn med direktionen og reagerer på mistænkelige forhold.

  • Ledelsen giver forkerte oplysninger til kreditorer eller bank

Ledelsen risikerer at skulle dække tabet af egen lomme, hvis en tredjemand lider tab på grund af utilstrækkelige eller forkerte oplysninger fra ledelsen. Ledelsen er forpligtet til at give sine kreditorer et retvisende billede af selskabets forhold, og ledelsen må ikke tilskynde banken eller andre til at yde lån eller kredit på et forkert eller misvisende grundlag.

  • Beslutninger bliver truffet på uoplyst grundlag

Ledelsens medlemmer risikerer at være personligt erstatningsansvarlige, hvis de træffer beslutninger med hovedet under armen. Til gengæld er de ikke erstatningsansvarlige for beslutninger, som efterfølgende viser sig at være forkerte, hvis ledelsen forinden har indhentet alle nødvendige oplysninger og foretaget en tilstrækkelig afdækning af risiciene.

Forebyg det personlige ledelsesansvar

Vi har lavet en liste over forhold, som man som virksomhed kan bruge til at minimere ledelsens risiko for personligt erstatningsansvar:

  • Klare retningslinjer. Bestyrelsen bør give en klar direktørinstruks, som blandt andet fortæller, hvordan og hvornår direktøren skal rapportere til bestyrelsen. Det kan både hjælpe direktøren og sikre, at bestyrelsen får de nødvendige oplysninger om selskabet.
  • Dokumentation. Lav referater fra direktions- og bestyrelsesmøder. Dette sikrer et bedre forsvar, hvis ledelsen bliver mødt med et krav om erstatning.
  • Ledelsens sammensætning. Sammensæt ledelsen på baggrund af kompetencer frem for familiære eller venskabelige relationer. Populært sagt: Pas på med tantebestyrelser!
  • Forsikring. Tegn ledelsesansvarsforsikringer, som dækker erstatningsansvar, forsvarsomkostninger mm. Forsikringen tegnes typisk for hele ledelsen – den nuværende og den kommende.

Spørgsmålet om ledelsesansvar har fået fornyet fokus i kølvandet på finanskrisen og handler om, hvornår en direktør eller et bestyrelsesmedlem kan blive personligt erstatningsansvarlig i forbindelse med sit ledelseshverv.

Spørgsmålet om ledelsesansvar skal ikke forveksles med spørgsmålet om, hvornår en direktør eller et bestyrelsesmedlem kan fyres eller afsættes for sin dårlige ledelse. Samtidig skal ledelsesansvaret adskilles fra det såkaldte hæftelsesansvar, det vil sige hvornår selskabet hæfter for ledelsens dispositioner.

Det er som regel kreditorerne, der lægger sag an mod ledelsen, men ledelsen kan også risikere at blive erstatningsansvarlig over for selskabet, dets ejere eller andre, som har lidt et tab.

Personligt erstatningsansvar for ledelsessvigt

Den centrale betingelse for personligt erstatningsansvar er, om ledelsesmedlemmet har udvist skyld (culpa). Dette vurderes individuelt for hvert medlem, og det enkelte medlem kan dermed risikere at blive erstatningsansvarlig, selvom de andre medlemmer går fri.

Spørgsmålet om ledelsesansvar handler om, hvorvidt ledelsesmedlemmet har levet op til sine forpligtelser i forhold til lovgivningen, selskabets vedtægter, direktørkontrakt, interne instrukser, mv. Bestyrelsen forestår den øverste ledelse og er grundlæggende ansvarlig for at lægge kursen og træffe de overordnede beslutninger for selskabet. Direktionen skal derimod tage sig af den daglige drift og er ansvarlig for dag-til-dag-beslutningerne.

Der bliver ikke taget hensyn til, om et bestyrelsesmedlem er et familiemedlem, en medarbejderrepræsentant eller på anden måde er ikke-professionel. Alle er dermed, som udgangspunkt, underlagt den samme ansvarsvurdering.

I det følgende præsenterer vi tre typiske eksempler, hvor ledelsen risikerer at blive personligt erstatningsansvarlig.

  • Bestyrelsen er ikke orienteret om væsentlige forhold

Direktionen kan blive personligt erstatningsansvarlig, hvis den ikke i tilstrækkelig grad har holdt bestyrelsen orienteret om væsentlige forhold i selskabet. Bestyrelsens medlemmer har sjældent deres daglige gang i virksomheden og er derfor afhængige af direktionens rapportering for at kunne træffe beslutninger om selskabets kurs.

Bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig over for blandt andre kreditorerne, hvis den ikke holder sig ordentligt orienteret, fører tilsyn med direktionen og reagerer på mistænkelige forhold.

  • Ledelsen giver forkerte oplysninger til kreditorer eller bank

Ledelsen risikerer at skulle dække tabet af egen lomme, hvis en tredjemand lider tab på grund af utilstrækkelige eller forkerte oplysninger fra ledelsen. Ledelsen er forpligtet til at give sine kreditorer et retvisende billede af selskabets forhold, og ledelsen må ikke tilskynde banken eller andre til at yde lån eller kredit på et forkert eller misvisende grundlag.

  • Beslutninger bliver truffet på uoplyst grundlag

Ledelsens medlemmer risikerer at være personligt erstatningsansvarlige, hvis de træffer beslutninger med hovedet under armen. Til gengæld er de ikke erstatningsansvarlige for beslutninger, som efterfølgende viser sig at være forkerte, hvis ledelsen forinden har indhentet alle nødvendige oplysninger og foretaget en tilstrækkelig afdækning af risiciene.

Forebyg det personlige ledelsesansvar

Vi har lavet en liste over forhold, som man som virksomhed kan bruge til at minimere ledelsens risiko for personligt erstatningsansvar:

  • Klare retningslinjer. Bestyrelsen bør give en klar direktørinstruks, som blandt andet fortæller, hvordan og hvornår direktøren skal rapportere til bestyrelsen. Det kan både hjælpe direktøren og sikre, at bestyrelsen får de nødvendige oplysninger om selskabet.
  • Dokumentation. Lav referater fra direktions- og bestyrelsesmøder. Dette sikrer et bedre forsvar, hvis ledelsen bliver mødt med et krav om erstatning.
  • Ledelsens sammensætning. Sammensæt ledelsen på baggrund af kompetencer frem for familiære eller venskabelige relationer. Populært sagt: Pas på med tantebestyrelser!
  • Forsikring. Tegn ledelsesansvarsforsikringer, som dækker erstatningsansvar, forsvarsomkostninger mm. Forsikringen tegnes typisk for hele ledelsen – den nuværende og den kommende.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
HR-jura Corporate

13. december 2022

Bestyrelseskontrakt eller ej?

logo
Corporate

4. maj 2022

Ændringer i købeloven: Fra passende til forholdsmæssigt afslag

logo
Corporate

27. april 2022

Ændringer i købeloven: Forlængelse af formodningsreglen

logo
Corporate

20. april 2022

Ændringer i købeloven: Digitalisering

logo
Corporate

23. marts 2022

Ændringer i købeloven: Garantier

logo
Corporate

22. marts 2022

Udsigt til forlænget frist for indgivelse af årsrapport

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Caroline

Bruun Ibsen

Senior juridisk rådgiver

Josephine

Gerner Amaloo

Juridisk assistent

Karoline

Skak Kristensen

Juridisk assistent

Madeleine

Grønning Madsen

Juridisk assistent

Mai

Haaning Kristensen

Juridisk assistent

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokat