DA
Teknologi

Husk oplysningspligten: Også når der noteres i medarbejderfilen

logo
Juranyt
calendar 18. januar 2019
globus Danmark

Det er vigtigt at opfylde virksomhedens oplysningspligt overfor de personer, der behandles oplysninger om, også når der noteres i medarbejderfilen. Det har Østre Landsret slået fast i en ny afgørelse om tortgodtgørelse for blandt andet overtrædelse af den tidligere persondatalov.

En fuldmægtig havde under sit arbejde for en styrelse modtaget kritik. I den forbindelse var der sket en tilføjelse af oplysninger i den fuldmægtiges personalemappe, blandt andet at den fuldmægtig – efter styrelsens opfattelse – havde begået en pligtforsømmelse.

Parterne i sagen var enige om, at styrelsens tilføjelse til den fuldmægtiges personalemappe var omfattet af den dagældende lov om behandling af personoplysninger. Ifølge den tidligere lovs bestemmelse om oplysningspligt, § 29, stk.1, skulle personen som udgangspunkt modtage meddelelse om behandling af oplysninger.

Landsretten udtalte, at den fuldmægtig ikke kunne påregne, at der ville blive lagt oplysninger i hans personalemappe om, at han havde begået en pligtforsømmelse, uden at han blev orienteret herom. På grund af oplysningens karakter, som ville kunne få betydning for hans fremtidige ansættelsesforhold, mente Landsretten, at fuldmægtigen havde en væsentlig interesse i at få en meddelelse om, hvad der var blevet tilføjet til personalemappen. Da tilføjelsen i personalemappen ikke kunne falde under undtagelsesbestemmelserne i den dagældende lov, mente Landsretten, at der var sket en overtrædelse af den dagældende lov om behandling af personoplysninger.

I forbindelse med sagens behandling fandt Landsretten, at det ikke var bevidst, at den manglende sagsbehandling udgjorde en pligtforsømmelse. Udsagnet i personalemappen var derfor uberettiget.

Ud fra en samlet vurdering af krænkelserne; 1) udsagnet om pligtforsømmelse, som blev lagt i personalemappen, og 2) overtrædelse af den dagældende lov om behandling af personoplysninger, besluttede Landsretten, at styrelsen skulle betale en tortgodtgørelse på 2.500 kr. efter erstatningsansvarsloven.

IUNO mener

Selvom dommen vedrører den tidligere persondatalov, så illustrerer den vigtigheden af principperne om rigtighed og gennemsigtighed. I det øjeblik virksomheder noterer personlige oplysninger, fx relateret til en persons præstation, personlighed eller helbred, så sker der en behandling af persondata. Og så skal principperne overholdes.

Efter de nye persondataregler er trådt i kraft, er det bestemt ikke blevet mindre væsentligt. Tidligere kunne erstatning for overtrædelse af persondatareglerne medføre erstatning for tort efter erstatningsansvarsreglerne. Med de nye regler er der kommet en selvstændig regel om erstatning – og bøderne kan være meget høje.

Hvis du vil vide mere om oplysningspligten og de nye regler, kan du læse vores tidligere nyhedsbrev her.

[Østre Landsrets dom af 3. december 2018]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Lignende

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
Teknologi

16. februar 2024

Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere

logo
Teknologi

28. september 2023

Syv bud til når arbejdsmailen skal lukkes

logo
Teknologi

14. september 2023

Åbne personalefiler var databrud

logo
Teknologi

14. september 2023

Frist for at etablere whistleblowerordninger for mellemstore virksomheder nærmer sig

logo
Teknologi

31. august 2023

Ny vejledning fra Datatilsynet om direkte markedsføring

Holdet

Anders

Etgen Reitz

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)