Ny konkurrencelov: Civile bøder og moderselskabsansvar

På grund af denne lovændring bør virksomheder især være opmærksomme på blandt andet:

• Det nye bødesystem. Civile bødesager mod selskaber og andre juridiske personer vil fremover kunne føres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) som civile retssager med Sø- og Han-delsretten som første instans. Lovændringen indeholder i den forbindelse nye regler for sagsbehandlingen.
• Introduktion af det EU-retslige princip om moderselskabsansvar. Lovændringen betyder, at et moderselskab nu kan stilles til ansvar for dets datterselskabers konkurrenceretlige lovovertrædel-ser. Det gælder selv hvis moderselskabet ikke har kendt til overtrædelserne. Som led i ændringen introduceres også oplysningspligt for moderselskabet såvel som datterselskabet.
• Muligheden for at fravælge nævnsbehandlingen. Tidligere har selskaber, som har ønsket en materiel afgørelse truffet af KFST, været nødt til at indbringe afgørelsen for Konkurrencenævnet, før sagen kunne anlægges ved domstolene. Nu er det frivilligt, om selskaberne vil indbringe Kon-kurrencerådets materielle afgørelser for Konkurrencenævnet, før sagen indbringes for Sø- og Handelsretten.
• De udvidede efterforskningsmuligheder for KFST. KFST’s efterforskningsmuligheder er ikke længere begrænset til at foregå i selskabets egne lokaler. Nu kan kontroleftersynet også kræve efterforskning i medarbejdernes private hjem og indkalde til interviews med mødepligt for medarbejdere.
• Muligheden for at give bøder for simpel uagtsomhed. Som led i den reviderede konkurrencelov gælder der nu et bødeansvar for overtrædelser af konkurrencelovens bestemmelser, også selvom overtrædelsen ikke er vurderet som groft uagtsom eller forsætlig, hvilket var præmissen for bøder førhen.
• De nye forældelsesregler indebærer en absolut forældelsesfrist på 10 år, hvor den tidligere var 5 år.
• Begrænsningen af forbuddet mod selvinkriminering. Den tidligere gældende regel i retssikker-hedslovens § 10 er nu erstattet af et lignende, men mere begrænset forbud, kendt fra EU-retten.
• Brancheforeningernes nye hæftelsesansvar medfører, at bøder pålagt en brancheforening kan videreføres direkte til brancheforeningens medlemmer, såfremt foreningen ikke kan betale bøden inden for fristens udløb.
• KFST’s mulighed for at udstede strukturelle påbud til selskaber som tillæg til de i forvejen etab-lerede adfærdsmæssige påbud. De strukturelle påbud giver eksempelvis KFST mulighed for at ud-stede påbud om frasalg af selskabsaktiviteter og immaterielle aktiver eller opdeling af aktiviteter i et selskab.
• De reviderede krav om bevismidler i konkurrencesager betyder, at både dokumenter, mundtlige erklæringer, elektroniske meddelelser, optagelser og andet, der indeholder oplysninger, kan frem-lægges i konkurrencesager. Under særlige omstændigheder dækker dette også over skjulte be-visoptagelser, som er foretaget af andre end myndighederne.
• Den opdaterede proces ved bestemmelse af bøder. Ændringen medfører, at der nu tages højde for eventuelle erstatningsbeløb hos selskaberne, når størrelsen på bøden skal fastsættes. Derud-over bliver tvangsbødens beløb ændret fra 10.000kr. om ugen til at skulle fastsættes i forhold til det daglige gennemsnit af koncernens omsætning i hele verden. Det er nu også blevet muligt for KFST og Gældsstyrelsen at inddrive bøder pålagt af andre domstole og konkurrencemyndigheder i EU-medlemslande.

Udover de ovenstående lovændringer, indeholder den reviderede konkurrencelov gentagelser af gældende ret og en præcisering af den.

IUNO mener

De nye regler betyder, at det er gjort nemmere for de danske konkurrencemyndigheder at sikre, at reglerne på området efterleves. Hvis der kan konstateres brud på reglerne, er det nu i videre omfang muligt for myndighederne at sanktionere selskaber. IUNO anbefaler, at virksomheder går deres interne compliance-processer igennem og sikrer sig, at de nødvendige procedurer til at føre tilsyn med eventuelle datterselskaber er på plads.

[Konkurrenceloven af den 4. marts 2021]