DA
Litigation HR-jura

Virksomheden var ansvarlig for vikars arbejdsskade

logo
Juranyt
calendar 1. december 2017
globus Danmark

En medarbejder fra et vikarbureau kom til skade i forbindelse med udførelse af arbejde på en vindmøllefabrik. Retten fandt, at vindmøllefabrikanten ikke havde indrettet arbejdspladsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at vindmøllefabrikanten derfor var ansvarlig for skaden.

En medarbejder havde igennem et vikarbureau fået arbejde på en vindmøllefabrik. Hans arbejde bestod i at støbe vinger i glasfiber. Den glasfiber, der skulle bruges til støbearbejdet, stod pakket ind i plastik på paller. Én af vikarens opgaver var at skære hul i plastikken, så glasfiberen var klar til brug for støbearbejdet.

I forbindelse med fjernelsen af plastik, rakte han ind over en palle og satte sit ene ben ned i et snævert mellemrum mellem to paller. Mens han var i gang med at skære, fik han overbalance og fik på grund af den snævre afstand mellem de to paller et vrid i knæet. Han fortsatte dog med at arbejde.

En måneds tid efter var han igen på arbejde på vindmøllefabrikken. Da han skulle rejse sig efter at have siddet på knæ, blev skaden i knæet voldsomt forværret, og han måtte sygemeldes.

Vikaren krævede på denne baggrund erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte fra vindmøllefabrikanten.

Uforsvarlig indretning af arbejdspladsen og manglende hjælpemidler

Landsretten fandt det bevist, at årsagen til skaden var, at pallerne på trods af markeringer på gulvet var fejlplaceret. Det var derfor meget lidt plads mellem dem. Det var ikke første gang, at pallerne var blevet placeret forkert, og der var generelt for snæver afstand mellem disse. Landsretten fandt på den baggrund, at arbejdspladsen ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Da der desuden ikke havde været en palleløfter, truck eller lignende til rådighed, som vikaren kunne have brugt til at skabe mere plads mellem pallerne, fandt Landsretten, at vindmøllefabrikanten ikke havde sørget for, at de nødvendige tekniske hjælpemidler var til rådighed.

På den baggrund fandt landsretten samlet set, at vindmøllefabrikanten bar ansvaret for vikarens skade, og at fabrikanten derfor var erstatningsansvarlig.

IUNO mener

Dommen er i overensstemmelse med praksis og viser, at når en vikar arbejder hos en brugervirksomhed, er det ikke altid vikarens arbejdsgiver, vikarbureauet, der har ansvaret for eventuelle arbejdsskader. Skyldes en vikars arbejdsskade mangler ved arbejdsstedets indretning og den pågældende opgaves konkrete arbejdstilrettelæggelse, vil det efter omstændighederne være brugervirksomheden, der er ansvarlig.

[Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2017]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner