Usagligt at afskedige den bedst kvalificerede uanset kollegas graviditet
Efter en årrække med nedgang i omsætningen, måtte en virksomhed opsige en af virksomhedens to ingeniører, der udførte den samme type arbejde. Den opsagte ingeniør var den bedst kvalificerede, og det var derfor usagligt at opsige ham, uanset at den anden medarbejder var gravid.
En virksomhed oplevede et fald i omsætningen i perioden 2009-2011. Virksomheden havde derfor ikke længere behov for to ingeniører med den samme certificering og valgte derfor at opsige den ene i november 2011.
Den opsagte ingeniør havde været ansat hos virksomheden i 15 år og var den bedst kvalificerede af de to medarbejdere. Virksomheden havde tilbudt den opsagte ingeniør at gå på pension for herefter at være tilknyttet som konsulent. Ingeniøren havde afslået tilbuddet, og han var derfor blevet afskediget.
Det havde oprindeligt været planen at opsige den anden ingeniør i afdelingen, men da virksomheden præsenterede hende for afskedigelsen, havde hun oplyst, at hun var gravid. Virksomheden var herefter af den overbevisning, at de ikke kunne opsige hende på grund af hendes graviditet.
Både den opsagte ingeniør og den gravide kollega forklarede under sagen, at der ikke havde været en ordrenedgang i deres afdeling, og de mente derfor, at opsigelsen var usaglig.
Anciennitet over graviditet
Landsretten lagde til grund, at der havde været et fald i tilgangen af nye ordrer, og at virksomhedens omsætningsnedgang i udgangspunktet berettigede virksomheden til at afskedige en medarbejder.
Retten fandt ikke, at den opsagte ingeniør havde været udsat for forskelsbehandling på grund af hans alder, da virksomheden oprindeligt havde tænkt sig at opsige hans kollega. Han fik derfor ikke godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.
Det var imidlertid godtgjort, at den opsagte ingeniør havde været den bedst kvalificerede af de to ingeniører. Opsigelsen var derfor ikke saglig, og den opsagte ingeniør havde ret til en godtgørelse for usaglig afskedigelse svarende til tre måneders løn.
IUNO mener
Sagen viser, at beskyttelsen af gravide medarbejdere ikke er ubetinget. Hvis virksomheden står overfor en nedbemanding, og valget står mellem en gravid medarbejder og en anden og bedre kvalificeret medarbejder, kan virksomheden efter omstændighederne afskedige den gravide medarbejder, uden at det nødvendigvis er udtryk for diskrimination.
Normalt er det op til ledelsen, der efter et frit skøn kan vurdere, hvem der er mest kvalificeret i forbindelse med en nedbemanding. Afgørelsen er derfor overraskende, da landsretten i sin afgørelse kræver, at virksomheden opsiger en konkret medarbejder, nemlig den gravide. Denne del af afgørelsen må formentlig ses i lyset af, at begge medarbejdere potentielt var beskyttet mod diskrimination, og at kravene til bevis for saglighed derfor generelt var skærpet.
IUNO anbefaler, at virksomheder der står over for nedbemanding eller omstrukturering grundigt får gennemgået listen af medarbejdere og de udvælgelseskriterier, der tænkes anvendt, for at minimere risikoen for diskrimination og sager om usaglig afskedigelse.
[Østre Landsrets afgørelse af 20. marts 2017 i sag B-1281-13]