DA
HR-jura

Ny ferielov på trapperne

logo
Juranyt
calendar 15. september 2017
globus Danmark

Ferielovsudvalget er kommet med en betænkning og et forslag til en ny lov om ferie. Hvis forslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, vil ansatte fra og med 1. september 2020 have ret til at holde ferien i samme år, som de optjener den. De nye regler lægger imidlertid ikke op til den forenkling af reglerne, som man kunne have håbet på.

I 2015 nedsatte regeringen et ferielovudvalg, som netop er kommet med en betænkning og et forslag til en ny ferielov.

De nye regler har til formål at sikre, at alle ansatte kan holde betalt ferie i det samme år, som de optjener den. Hvis forslaget til den nye ferielov vedtages i sin nuværende form, medfører det flere væsentlige ændringer, blandt andet:

  • Ferie vil blive optjent i perioden fra den 1. september til den 31. august (12 måneder), og den optjente ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden fra den 1. september i samme år til den 31. december i det efterfølgende år (16 måneder). Forslaget indfører dermed samtidighedsferie med forlænget mulighed for at holde ferien.
  • Tidspunktet for udbetalingen af ferietillæg ændres. Udbetalingen vil fremadrettet kunne ske enten samtidig med, at ferien holdes, eller to gange årligt - den 31. maj og den 31. august. Det vil derfor ikke længere være muligt at betale ferietillæg i ferieafholdelsesperiodens begyndelse.
  • Hvis der opstår feriehindringer, skal op til fire ugers ferie overføres til den næste ferieafholdelsesperiode. Dette adskiller sig fra reglerne i dag, hvor feriegodtgørelse udbetales ved feriehindringer.
  • Virksomheden og den ansatte kan aftale, at optjent og ikke afholdt ferie ud over fire uger udbetales eller overføres. Hvis det ikke er sket efter ferieafholdelsesperiodens udløb, vil ferien blive udbetalt til den ansatte.
  • Aftale om forkortet varsel kan alene ske ved individuel aftale i en aktuel, konkret situation. Ansættelseskontrakter kan derfor ikke længere indeholde en generel bestemmelse om et forkortet varsel for afholdelse af ferie.
  • Et særligt sæt overgangsregler skal sikre en smidig overgang fra de gamle til de nye ferieregler.

Vi har gennemgået de vigtigste nyskabelser i forslaget.

Nyt ferieår og samtidighedsferie

I dag optjener ansatte ferie i kalenderåret, der løber fra den 1. januar til den 31. december. Ferien kan herefter afholdes i ferieåret, der løber fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende år. Det kalder man forskudt ferie. Med den forskudte ferie vil nyansatte i nogle situationer skulle vente op til 16 måneder, før de har optjent og kan holde fem ugers betalt ferie.

Med den nye ferielov vil ferie blive optjent i perioden fra den 1. september til 31. august (ferieåret). De ansatte vil herefter kunne afholde ferien over en periode på 16 måneder, fra den 1. september i samme år og frem til den 31. december i det efterfølgende år (ferieafholdelsesperioden). Med den nye løbende optjening af ferie, vil ferie der er optjent for eksempel i marts kunne holdes allerede i april. Den nye ordning introducerer dermed det, der bliver kaldt for ”samtidighedsferie”, hvilket skal imødekomme de nyansattes behov for betalt ferie.

Overgang fra gamle regler til nye regler

Ifølge forslaget vil den nye ferieordning med samtidighedsferie træde i kraft den 1. september 2020. For at undgå at ansatte optjener dobbeltferie, foreslår ferielovsudvalget, at de 25 feriedage, der optjenes i perioden inden den nye ordning træder i kraft, bliver indefrosset hos en ny særlig feriefond. De indefrosne beløb vil som udgangspunkt først komme til udbetaling, når den ansatte forlader arbejdsmarkedet.

Forslaget til den nye ferielov indeholder særlige overgangsbestemmelser for nyansatte og andre ansatte uden optjent ferie, og grundtanken er, at alle ansatte vil kunne holde ferie i det samme år, som de optjener den.

IUNO mener

Med forslaget er der ikke lagt op til den forenkling af reglerne, som man kunne have håbet på, og det ser ud til, at ferieloven også fremover vil være meget kompleks. Derudover løser forslaget ikke den problemstilling, der opstår, når en nyansat i eksempelvis juli ønsker at holde tre ugers betalt sommerferie i sit første arbejdsår.

Hvis udvalgets forslag til en ny ferielov vedtages uden ændringer, bør virksomhederne sikre, at deres ansættelseskontrakter, politikker og processer er i overensstemmelse med de nye regler.

Folketinget vil begynde de politiske forhandlinger af lovforslaget i september, og den nye ferielov forventes endeligt vedtaget inden jul. IUNO følger lovforslaget tæt og følger op, når der er nyt om den kommende ferielov.

[Betænkning nr. 1568 om ny ferielov og overgang til samtidighedsferie]

I 2015 nedsatte regeringen et ferielovudvalg, som netop er kommet med en betænkning og et forslag til en ny ferielov.

De nye regler har til formål at sikre, at alle ansatte kan holde betalt ferie i det samme år, som de optjener den. Hvis forslaget til den nye ferielov vedtages i sin nuværende form, medfører det flere væsentlige ændringer, blandt andet:

  • Ferie vil blive optjent i perioden fra den 1. september til den 31. august (12 måneder), og den optjente ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden fra den 1. september i samme år til den 31. december i det efterfølgende år (16 måneder). Forslaget indfører dermed samtidighedsferie med forlænget mulighed for at holde ferien.
  • Tidspunktet for udbetalingen af ferietillæg ændres. Udbetalingen vil fremadrettet kunne ske enten samtidig med, at ferien holdes, eller to gange årligt - den 31. maj og den 31. august. Det vil derfor ikke længere være muligt at betale ferietillæg i ferieafholdelsesperiodens begyndelse.
  • Hvis der opstår feriehindringer, skal op til fire ugers ferie overføres til den næste ferieafholdelsesperiode. Dette adskiller sig fra reglerne i dag, hvor feriegodtgørelse udbetales ved feriehindringer.
  • Virksomheden og den ansatte kan aftale, at optjent og ikke afholdt ferie ud over fire uger udbetales eller overføres. Hvis det ikke er sket efter ferieafholdelsesperiodens udløb, vil ferien blive udbetalt til den ansatte.
  • Aftale om forkortet varsel kan alene ske ved individuel aftale i en aktuel, konkret situation. Ansættelseskontrakter kan derfor ikke længere indeholde en generel bestemmelse om et forkortet varsel for afholdelse af ferie.
  • Et særligt sæt overgangsregler skal sikre en smidig overgang fra de gamle til de nye ferieregler.

Vi har gennemgået de vigtigste nyskabelser i forslaget.

Nyt ferieår og samtidighedsferie

I dag optjener ansatte ferie i kalenderåret, der løber fra den 1. januar til den 31. december. Ferien kan herefter afholdes i ferieåret, der løber fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende år. Det kalder man forskudt ferie. Med den forskudte ferie vil nyansatte i nogle situationer skulle vente op til 16 måneder, før de har optjent og kan holde fem ugers betalt ferie.

Med den nye ferielov vil ferie blive optjent i perioden fra den 1. september til 31. august (ferieåret). De ansatte vil herefter kunne afholde ferien over en periode på 16 måneder, fra den 1. september i samme år og frem til den 31. december i det efterfølgende år (ferieafholdelsesperioden). Med den nye løbende optjening af ferie, vil ferie der er optjent for eksempel i marts kunne holdes allerede i april. Den nye ordning introducerer dermed det, der bliver kaldt for ”samtidighedsferie”, hvilket skal imødekomme de nyansattes behov for betalt ferie.

Overgang fra gamle regler til nye regler

Ifølge forslaget vil den nye ferieordning med samtidighedsferie træde i kraft den 1. september 2020. For at undgå at ansatte optjener dobbeltferie, foreslår ferielovsudvalget, at de 25 feriedage, der optjenes i perioden inden den nye ordning træder i kraft, bliver indefrosset hos en ny særlig feriefond. De indefrosne beløb vil som udgangspunkt først komme til udbetaling, når den ansatte forlader arbejdsmarkedet.

Forslaget til den nye ferielov indeholder særlige overgangsbestemmelser for nyansatte og andre ansatte uden optjent ferie, og grundtanken er, at alle ansatte vil kunne holde ferie i det samme år, som de optjener den.

IUNO mener

Med forslaget er der ikke lagt op til den forenkling af reglerne, som man kunne have håbet på, og det ser ud til, at ferieloven også fremover vil være meget kompleks. Derudover løser forslaget ikke den problemstilling, der opstår, når en nyansat i eksempelvis juli ønsker at holde tre ugers betalt sommerferie i sit første arbejdsår.

Hvis udvalgets forslag til en ny ferielov vedtages uden ændringer, bør virksomhederne sikre, at deres ansættelseskontrakter, politikker og processer er i overensstemmelse med de nye regler.

Folketinget vil begynde de politiske forhandlinger af lovforslaget i september, og den nye ferielov forventes endeligt vedtaget inden jul. IUNO følger lovforslaget tæt og følger op, når der er nyt om den kommende ferielov.

[Betænkning nr. 1568 om ny ferielov og overgang til samtidighedsferie]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner