DA
Transport

”Engelsk morgenmad med dansk værneting”

logo
Juranyt
calendar 8. juni 2016
globus Danmark

En speditør og en transportør var uenige om, hvilke betingelser der var gældende for en udført transport af morgenmadsprodukter. Transportørens standardbetingelser var trykt på bagsiden af booking-bekræftelsen og Bill of Lading. Sø- og Handelsretten fastslog på den baggrund, at betingelserne var vedtaget, og at det var transportørens værnetingklausul, der var gyldig.

En speditør skulle sørge for transport af morgenmadsprodukter fra producenten i Tyskland til modtageren i England. Speditøren havde i flere år samarbejdet med transportkoncernen, som skulle sørge for søtransporten fra Tyskland til England og vejtransporten i England.
 
Morgenmadsprodukterne blev imidlertid beskadiget under transporten, og spørgsmålet var herefter, hvilken filial i transportkoncernen der var indgået aftale med, og hvor der var værneting.

Hvad var aftalt mellem parterne?

Speditøren havde stilet bookingen til transportørens tyske filial og henviste i brevfoden til den nyeste version af de almindelige tyske speditørbetingelser (ADSp), hvoraf det fremgik, at der skulle være værneting i Hamborg. Speditøren gjorde derfor gældende, at der var værneting i Hamborg, og fremhævede desuden, at parterne som led i samarbejdet tidligere havde korresponderet om transporter, hvor speditørens autosignatur også henviste til tyske speditørbetingelser.
 
Transportøren mente imidlertid, at den danske filial havde fremsendt en ”Booking bekræftelse”, hvoraf det fremgik på bagsiden, at transportørens almindelige betingelser fandt anvendelse. Af betingelsernes pkt. 27 fremgik det, at tvister skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København. Dette havde ikke givet anledning til bemærkninger fra speditøren.
 
På Bill of Lading, Haulage instruction og faktura for den udførte transport var der også henvist til standardbetingelserne. I øvrigt mente transportøren, at tidligere og efterfølgende transporter var blevet udført på transportørens standardbetingelser.
 
Speditøren afviste imidlertid at have modtaget hverken Booking Confirmation, Haulage Instruction eller Bill of Lading.
 
Transportøren kunne ikke fremskaffe en kopi af de relevante fremsendelsesmails til speditøren, da virksomheden havde skiftet mailsystem. Transportøren mente imidlertid ikke, at speditøren kunne begynde transporten i Tyskland uden en Haulage Instruction, hvorfor den måtte være blevet fremsendt. Endvidere understregede transportøren, at man normalt udsteder og fremsender både Booking Confirmation og Bill of Lading, som standardmæssigt er vedhæftet de almindelige betingelser.

Sø- og Handelsretten: Sædvanlig henvisning til værneting

Retten fastslog, at den danske transportfilial var aftalepart, da den havde udstedt både Bill of Lading og fragtfaktura.
 
Retten fremhævede, at det er helt sædvanligt, at denne type transportdokumenter indeholder betingelser om værneting, og at hverken tilstedeværelsen af værnetingsklausulen eller dens indhold var særligt byrdefuldt.
 
På baggrund af de afgivne forklaringer lagde retten til grund, at speditøren havde modtaget et eksemplar af både Booking Confirmation og Bill of Lading, og at speditøren ikke havde protesteret mod de almindelige betingelser, der var trykt på bagsiden. Retten bemærkede også, at der var tale om et langvarigt samarbejde, hvorfor speditøren måtte vide, at transportørens almindelige betingelser standardmæssigt var påtrykt på bagsiden.
 
Retten mente ikke, at speditørens henvisning til de almindelige tyske speditørbetingelser i transportbookingen havde betydning, da de senest udvekslede aftalevilkår skulle anses for aftalt. Det var derfor transportørens værnetingsklausul, der var gældende i aftaleforholdet.

IUNO mener

Kendelsen illustrerer, at man bør være opmærksom på, hvilke betingelser der henvises til på transportdokumenter eller i e-mails. Betingelser kan anses for vedtaget, blot de står på bagsiden af dokumenterne.
 
Kendelsen illustrerer også, at et langvarigt samarbejde har betydning for, hvad parterne må forvente og være klar over i relation til den andens almindelige betingelser.
 
Se eller gense eventuelt vores tidligere nyhedsbreve om krav mod koncernselskaber og værneting eller om to koncernforbundne selskabers aftaler, der skal vurderes hver for sig.

[Sø- og Handelsrettens kendelse af 29. april 2016 – H-31-15]

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Transport

4. juni 2023

Hvor mange relæer var skadet?

logo
Transport

7. maj 2023

Blip, båt, det gik ikke så godt…

logo
Transport

10. april 2023

Voldgift i CMR-sager er tilladt

logo
Transport

5. februar 2023

Hvornår gælder CMR-loven - Nu i farver

logo
Transport

4. december 2022

Ændrede og ikke ændrede aftaler

logo
Transport

6. november 2022

Fortoldning er transportørens problem

Holdet

Aage

Krogh

Partner