DA
HR-jura

Skjult videoovervågning af medarbejdere var ulovlig

logo
Juranyt
calendar 7. februar 2017
globus Danmark

En ølproducent havde fået mistanke om, at medarbejderne, i strid med virksomhedens alkoholpolitik, indtog alkohol i arbejdstiden i et af virksomhedens lokaler. Virksomheden opsatte derfor et overvågningskamera uden på forhånd at informere de ansatte. Arbejdsretten fandt, at den hemmelige overvågning var i strid med loven om tv-overvågning. Dermed var også Aftalen om kontrolforanstaltninger overtrådt, og virksomheden blev idømt en bøde.

Ledelsen i en virksomhed havde fået kendskab til, at der i et kælderrum var indrettet en såkaldt ”borgerstue”. Rummet var indrettet med borde, stole og et køleskab med øl.

Ledelsen mente, at rummet var indrettet med henblik på, at medarbejderne kunne indtage øl, selvom dette var i strid med virksomhedens alkoholpolitik. Derudover havde ledelsen mistanke om, at øllene var stjålet fra virksomhedens produktion.

Uden først at orientere medarbejderne satte virksomheden derfor et videokamera op i en måneds tid, som filmede indgangen til borgerstuen for at afklare, hvem der benyttede rummet.

Sagen angik, om virksomheden havde overtrådt Aftalen om kontrolforanstaltninger mellem DA og LO ved at have overvåget borgerstuen uden at oplyse medarbejderne om det på forhånd.

Skjult tv-overvågning omfattet af loven er altid krænkende

Efter loven om tv-overvågning skal en privat arbejdsgiver, der foretager tv-overvågning af arbejdspladsen, oplyse om det ved skiltning eller på anden tydelig måde. Denne bestemmelse blev indført for at imødegå det krænkende ved at være genstand for skjult overvågning, og loven kan ikke fraviges ved aftale.

Ifølge Arbejdsretten skal Aftalen om kontrolforanstaltninger forstås i overensstemmelse med loven om tv-overvågning. Det vil derfor være i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger, hvis lovgivningen ikke er overholdt.

Virksomheden havde ikke overholdt loven, da den ikke havde skiltet eller givet anden oplysning om den skjulte overvågning, og det var derfor også i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger at iværksætte videoovervågningen. Virksomheden kunne som følge heraf heller ikke påberåbe sig Aftalens mulighed for at undlade at oplyse medarbejderne om overvågningen, hvis formålet ellers ville forspildes, allerede fordi den hemmelige overvågning var ulovlig.

Arbejdsretten bemærkede dog, at hvis virksomheden havde oplyst medarbejderne, kunne de have iværksat overvågningen straks efter, uden at overholde 6-ugers varslingsfristen i Aftalen om kontrolforanstaltninger.

Virksomheden blev idømt en bod på 25.000 kr. Det var en skærpende omstændighed, at tv-overvågning er så indgribende en kontrolforanstaltning, at det efter særskilt lov ikke må foretages skjult. I sagen havde det været formildende, at forbuddet mod skjult overvågning ikke tydeligt fremgik af Aftalen om kontrolforanstaltninger, og at lokalet, hvor overvågningen fandt sted, havde været beliggende afsides, hvor medarbejderne sjældent befandt sig.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at skjult overvågning af medarbejdere - i strid med loven om tv-overvågning - er ulovlig, uanset at overvågningen er iværksat for at afdække tyveri eller brud på virksomhedens politikker. Iværksættelse af skjult overvågning kan således ikke ske, hvis det går videre, end loven om tv-overvågning tillader.

Afgørelsen tager ikke stilling til andre former for skjult overvågning, der falder uden for loven om tv-overvågnings anvendelsesområde. Virksomheder, som overvejer at iværksætte andre former for skjult overvågning, skal dog være opmærksomme på, at der stadig stilles krav efter Aftalen om kontrolforanstaltninger og/eller persondataloven, som skal overholdes.

For skjult overvågning, der som i denne sag har til formål at be- eller afkræfte en opstået mistanke, og hvor formålet med foranstaltningen vil være forspildt, hvis medarbejderne orienteres på forhånd, anbefaler IUNO, at virksomheden får foretaget en grundig vurdering af lovgrundlaget samt den nødvendige afvejning af interesser og hensyn i sagen, før overvågningen iværksættes.

[Arbejdsrettens dom af 2. december 2016 i sag nr. AR 2015.0315]

Ledelsen i en virksomhed havde fået kendskab til, at der i et kælderrum var indrettet en såkaldt ”borgerstue”. Rummet var indrettet med borde, stole og et køleskab med øl.

Ledelsen mente, at rummet var indrettet med henblik på, at medarbejderne kunne indtage øl, selvom dette var i strid med virksomhedens alkoholpolitik. Derudover havde ledelsen mistanke om, at øllene var stjålet fra virksomhedens produktion.

Uden først at orientere medarbejderne satte virksomheden derfor et videokamera op i en måneds tid, som filmede indgangen til borgerstuen for at afklare, hvem der benyttede rummet.

Sagen angik, om virksomheden havde overtrådt Aftalen om kontrolforanstaltninger mellem DA og LO ved at have overvåget borgerstuen uden at oplyse medarbejderne om det på forhånd.

Skjult tv-overvågning omfattet af loven er altid krænkende

Efter loven om tv-overvågning skal en privat arbejdsgiver, der foretager tv-overvågning af arbejdspladsen, oplyse om det ved skiltning eller på anden tydelig måde. Denne bestemmelse blev indført for at imødegå det krænkende ved at være genstand for skjult overvågning, og loven kan ikke fraviges ved aftale.

Ifølge Arbejdsretten skal Aftalen om kontrolforanstaltninger forstås i overensstemmelse med loven om tv-overvågning. Det vil derfor være i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger, hvis lovgivningen ikke er overholdt.

Virksomheden havde ikke overholdt loven, da den ikke havde skiltet eller givet anden oplysning om den skjulte overvågning, og det var derfor også i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger at iværksætte videoovervågningen. Virksomheden kunne som følge heraf heller ikke påberåbe sig Aftalens mulighed for at undlade at oplyse medarbejderne om overvågningen, hvis formålet ellers ville forspildes, allerede fordi den hemmelige overvågning var ulovlig.

Arbejdsretten bemærkede dog, at hvis virksomheden havde oplyst medarbejderne, kunne de have iværksat overvågningen straks efter, uden at overholde 6-ugers varslingsfristen i Aftalen om kontrolforanstaltninger.

Virksomheden blev idømt en bod på 25.000 kr. Det var en skærpende omstændighed, at tv-overvågning er så indgribende en kontrolforanstaltning, at det efter særskilt lov ikke må foretages skjult. I sagen havde det været formildende, at forbuddet mod skjult overvågning ikke tydeligt fremgik af Aftalen om kontrolforanstaltninger, og at lokalet, hvor overvågningen fandt sted, havde været beliggende afsides, hvor medarbejderne sjældent befandt sig.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at skjult overvågning af medarbejdere - i strid med loven om tv-overvågning - er ulovlig, uanset at overvågningen er iværksat for at afdække tyveri eller brud på virksomhedens politikker. Iværksættelse af skjult overvågning kan således ikke ske, hvis det går videre, end loven om tv-overvågning tillader.

Afgørelsen tager ikke stilling til andre former for skjult overvågning, der falder uden for loven om tv-overvågnings anvendelsesområde. Virksomheder, som overvejer at iværksætte andre former for skjult overvågning, skal dog være opmærksomme på, at der stadig stilles krav efter Aftalen om kontrolforanstaltninger og/eller persondataloven, som skal overholdes.

For skjult overvågning, der som i denne sag har til formål at be- eller afkræfte en opstået mistanke, og hvor formålet med foranstaltningen vil være forspildt, hvis medarbejderne orienteres på forhånd, anbefaler IUNO, at virksomheden får foretaget en grundig vurdering af lovgrundlaget samt den nødvendige afvejning af interesser og hensyn i sagen, før overvågningen iværksættes.

[Arbejdsrettens dom af 2. december 2016 i sag nr. AR 2015.0315]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
HR-jura

8. marts 2024

Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk

logo
HR-jura

3. marts 2024

Ingen kære mor

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner