Nye regler for Arbejdstilsynets kontrolmuligheder efter udstationeringsloven

Med virkning fra juni 2016 blev der indført nye regler i udstationeringsloven, som har til formål at sikre en bedre håndhævelse af loven. Ændringerne indebærer, at Arbejdstilsynet fremadrettet kan indhente oplysninger om en udenlandsk virksomheds aktiviteter i hjemlandet for at afklare, om etableringen i hjemlandet er reel.

Disse regelændringer er for nylig blevet uddybet i tre nye bekendtgørelser. Bekendtgørelserne fastsætter de nærmere regler for Arbejdstilsynets kontrolbesøg, og mulighederne for at udstede bødeforlæg ved overtrædelse.

Hvem er omfattet af udstationeringsloven?

Udstationeringsloven gælder kun, hvis den udenlandske virksomhed reelt er etableret i hjemlandet. Virksomheden skal derfor have andre væsentlige aktiviteter end udelukkende intern forvaltning og administrative aktiviteter i hjemlandet.

Udstationeringsloven har en række øvrige kriterier, der skal være opfyldt, og gælder fx ikke for vikarer eller for situationer, hvor virksomheden alene ansætter en person med det formål at udstationere vedkommende. Personen skal have været ansat, og dermed kunne udstationeres fra et arbejdssted til et andet.

Det er afgørende, at behovet for udstationeringen er af midlertidig karakter, og at hensigten er, at medarbejderen skal vende tilbage til hjemlandet, når arbejdet i Danmark er udført.

Arbejdstilsynets adgang til kontrolbesøg

Den første af de tre nye bekendtgørelser giver Arbejdstilsynet mulighed for at undersøge, om virksomheden reelt er etableret i hjemlandet.

Undersøgelsen sker på baggrund af en risikovurdering, og kan ske enten som stikprøve eller på baggrund af Arbejdstilsynets konkrete vurdering. Det er en forudsætning for undersøgelsen, at der er tale om en udenlandsk virksomhed, som er anmeldt i RUT-registeret, og at virksomheden har ansatte.

Undersøgelse kan også ske, hvis virksomheden ikke er registreret i RUT, og Arbejdstilsynet under et kontrolbesøg i en anden sammenhæng bliver opmærksom på en overtrædelse af udstationeringsloven. På kontrolbesøget vil Arbejdstilsynet oplyse virksomheden om pligten til at anmelde sig i RUT-registeret, som i øvrigt vil kunne medføre bødeforlæg efter bødebekendtgørelsen.

Arbejdstilsynet træffer afgørelse ud fra en samlet vurdering af den aktivitet, virksomheden har haft i hjemlandet set over en længere periode. I vurderingen kan Arbejdstilsynet blandt andet inddrage oplysninger om virksomhedens hjemsted, virksomhedsadministrationens placering, omsætningen i hjemlandet, hvor virksomheden har kontorer, og hvor der betales skat og social sikring.

Administrative bødeforlæg ved overtrædelse

Ifølge den anden nye bekendtgørelse, får Arbejdstilsynet mulighed for at afslutte sager mod udstedelse af administrative bødeforlæg til udenlandske virksomheder, som misinformerer tilsynet eller ikke overholder anmeldepligten til RUT-registeret. Sagen skal dog være klar og ukompliceret og må ikke kunne forventes at medføre en højere straf end bøde.

Bødeniveauet for manglende anmeldelse til RUT-registeret er 10.000 kr. i normaltilfælde og kan som følge af en ændring i 2015 fordobles til 20.000 kr. ved gentagne overtrædelser.

Samarbejde med EU- og EØS-landes arbejdstilsyn
Den tredje nye bekendtgørelse fastsætter en samarbejdspligt mellem EU- og EØS-landenes arbejdstilsyn. Bekendtgørelsen giver Arbejdstilsynet mulighed for at indhente information vedrørende relevante udenlandske virksomheder til brug for kontrolbesøgene.

IUNO mener

Udstationeringsloven er baseret på EU-lovgivning, og reglerne bliver i nogen grad implementeret forskelligt i de enkelte EU-lande.

Virksomheder bør være opmærksomme på, at de kan risikere uanmeldte kontrolbesøg, da bekendtgørelsen ikke fastsætter en pligt for Arbejdstilsynet til at meddele virksomheden om en iværksat undersøgelse.

[Bekendtgørelse nr. 133, 134 og 135 af 31. januar 2017 - Beskæftigelsesministeriet]