DA
HR-jura

Medarbejder ansvarlig for at videresende virksomhedens nøgletal

logo
Juranyt
calendar 17. april 2017
globus Danmark

En medarbejder videresendte i fritstillingsperioden forskelligt internt materiale til sin nystartede virksomhed. Virksomheden havde via fogedretten fået lov til at gennemgå medarbejderens computer efter de særlige regler om bevissikring. Materialet var ikke ophavsretligt beskyttet, men dele af materialet var beskyttet som erhvervshemmeligheder. Medarbejderen havde derfor overtrådt markedsføringsloven, og skulle betale 50.000 kr. i erstatning til virksomheden.

En afdelingsleder i et vikarbureau blev opsagt efter to måneders ansættelse. Allerede få dage efter opsigelsen stiftede medarbejderen sit eget vikarbureau.

Vikarbureauet bad fogedretten om lov til at undersøge afdelingslederens private computer for at sikre sig beviserne i sagen - en særlig mulighed, der gælder i sager om bl.a. krænkelser af ophavsret, men som ikke gælder for sager om erhvervshemmeligheder.

Ved undersøgelsen kom det frem, at afdelingslederen havde sendt en lang række e-mails til sin private mailkonto, som indeholdt tilbud, forretningsbetingelser, en udbudsliste, en standard samarbejdsaftale og et Excel-ark med detaljerede oplysninger om virksomhedens omsætning og dækningsbidrag på forskellige vikarer.

Vikarbureauet indbragte derfor sagen for Sø- og Handelsretten og gjorde under sagen krav på 700.000 kr. i erstatning fra afdelingslederen og hans nye virksomhed for at krænke virksomhedens ophavsret og erhvervshemmeligheder.

Ikke ophavsret - men erhvervshemmelighed

Sø- og Handelsretten fandt, at virksomhedens dokumenter, herunder forretningsbetingelser, samarbejdsaftale og udbudsliste, fremstod som standard dokumenter. Dokumenterne nød derfor ikke nogen selvstændig ophavsretlig beskyttelse.

Retten fandt derudover, at vikarbureauets forretningsbetingelser, anonymiserede vikarlister, aftaler og tilbud i øvrigt ikke var beskyttet som erhvervshemmeligheder.

Retten fandt det dog bevist, at Excel-arket med detaljerede oplysninger om virksomhedens omsætningstal og dækningsbidrag på forskellige vikarer udgjorde erhvervshemmeligheder. Det var derfor i strid med markedsføringsloven, at afdelingslederen havde videresendt oplysningerne til sin egen private mailkonto, og at hans nye virksomhed havde benyttet oplysningerne til at starte konkurrerende virksomhed op med.

Overtrædelsen af markedsføringsloven havde givet afdelingslederens nye virksomhed en urimelig fordel i forbindelse med opstarten af den konkurrerende virksomhed. Retten fastslog, at denne fordel havde medført, at vikarbureauet havde lidt et skønsmæssigt tab. Da der ikke i øvrigt var nedlagt påstand om betaling af erstatning for overtrædelse af god markedsføringsskik, blev den tidligere afdelingsleder dømt til at betale 25.000 kr., ligesom hans nye virksomhed også blev dømt til at betale 25.000 kr.

IUNO mener

Virksomheder der mistænker sine ansatte for at videregive eller udnytte virksomhedens materiale eller information skal være opmærksomme på muligheden for at anmode fogedretten om hjælp til, uden varsel, at få adgang til og mulighed for at undersøge medarbejderens private computer og e-mails. Muligheden for denne særlige form for bevissikring kræver, at virksomheden kan sandsynliggøre, at materialet er omfattet af ophavsretlig eller lignende beskyttelse.

Afgørelsen viser, at denne mulighed eksisterer, uanset om det senere måtte vise sig, at virksomhedens materiale ikke var ophavsretligt beskyttet. Viser det sig at bevissikringen var uberettiget, har medarbejderen mulighed for at kræve erstatning for tab og tort. I den konkrete sag havde medarbejderen ikke rejst noget krav mod arbejdsgiveren.

Sagen viser hvor snæver beskyttelsen af virksomhedens interne forhold er. IUNO anbefaler, at virksomheder generelt overvejer muligheden for at pålægge medarbejdere kunde- og konkurrenceklausuler. Samtidig bør virksomheder være opmærksomme på, hvem der får adgang til virksomhedens erhvervshemmeligheder og andre følsomme oplysninger. Dette gælder særligt i forbindelse med opsigelse og eventuel fritstilling. Vi har i et tidligere nyhedsbrev skrevet om bortvisningen af en direktør, som slettede vigtige filer på sin computer.

[Sø- og Handelsrettens dom af 19. januar 2017 i sag V-82-15]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner