DA
HR-jura

Direktør havde krav på passende varsel

logo
Juranyt
calendar 15. januar 2017
globus Danmark

En direktør blev ansat i en virksomhed, men direktørkontrakten blev ikke underskrevet. Vestre Landsret afviste blandt andet af den grund, at det kontraktbestemte opsigelsesvarsel var gældende. Direktøren havde dog krav på et passende varsel, som landsretten fastsatte til 6 måneder.

En direktør blev ansat med virkning fra februar 2012, hvor han også blev præsenteret som direktør over for de øvrige ansatte og virksomhedens samarbejdspartnere. Der havde forud for ansættelsen været drøftelser omkring aftalevilkår i direktørkontrakten, men kontrakten blev ikke underskrevet af parterne.

Samarbejdsvanskeligheder førte til, at direktøren blev opsagt i november 2013 til fratræden i februar 2014.

Direktøren lagde efterfølgende sag an mod virksomheden, da han mente, at opsigelsesvilkårene i den ikke-underskrevne direktørkontrakt var gældende. Derudover gjorde han krav på godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærloven.

Virksomheden mente ikke, at den ikke-underskrevne kontrakt kunne gøres gældende og henviste i øvrigt under sagen til, at samarbejdet kunne have været ophævet på grund af medarbejderens chikanøse adfærd over for nogle af de ansatte.

Aftalens opsigelsesvarsel gjaldt ikke

Hverken byretten eller landsretten fandt, at virksomheden kunne have opsagt direktøren på grund af sexchikane. Virksomheden havde haft kendskab til disse forhold på opsigelsestidspunktet, men forholdene var ikke nævnt i opsigelsesbrevet eller på de afholdte møder mellem parterne. Der var derfor udvist passivitet i relation til dette forhold.

Ved vurderingen af, om funktionærloven fandt anvendelse, lagde byretten blandt andet vægt på, at direktøren havde ansvaret for driften samt vidnernes forklaring om, at de opfattede ham som direktør. Landsretten var enig i, at der var tale om en reel direktør, som derfor ikke var omfattet af funktionærlovens regler.

For så vidt angår opsigelsesvarslet, indeholdt direktørkontrakten en bestemmelse om et opsigelsesvarsel på tre måneder, med den begrænsning, at direktøren ikke kunne opsiges indtil en ejendom var overdraget til en anden virksomhed. Samtidig indeholdt kontrakten en bestemmelse om prøvetid uden mulighed for opsigelse.

I modsætning til byretten fandt landsretten ikke, at direktørkontrakten, og herunder opsigelsesvarslet, var vedtaget mellem parterne. Landsretten lagde vægt på, at aftalen ikke var underskrevet, at aftalens bestemmelser indbyrdes stred imod hinanden, og at den pågældende ejendom ikke var blevet overdraget. Medarbejderen havde som følge heraf krav på et passende opsigelsesvarsel, som retten fastsatte til 6 måneder henset til stillingens karakter og ansættelsens længde.

IUNO mener

Afgørelsen illustrerer vigtigheden af at sikre, at ansættelseskontrakten underskrives, hvis man vil påberåbe sig aftalens vilkår. Det er ikke altid tilstrækkeligt, at parterne har handlet i overensstemmelse med kontrakten, hvis den ikke er underskrevet.

Dommen er derudover endnu et eksempel på, at retten konkret går ind og vurderer, om en medarbejder er funktionær eller direktør.

IUNO anbefaler, at virksomhederne sørger for, at der altid indgås en skriftlig ansættelseskontrakt, og at virksomheden sikrer sig, at aftalen underskrives af begge parter og at virksomheden gemmer et eksemplar i personalemappen. I forbindelse med nyansættelser og forfremmelser bør virksomheden desuden altid få foretaget en vurdering af om en ledende medarbejder er funktionær eller direktør, forinden kontrakten udarbejdes.

[Vestre Landsrets dom af 28. september 2016 i sag B-1815-15]

En direktør blev ansat med virkning fra februar 2012, hvor han også blev præsenteret som direktør over for de øvrige ansatte og virksomhedens samarbejdspartnere. Der havde forud for ansættelsen været drøftelser omkring aftalevilkår i direktørkontrakten, men kontrakten blev ikke underskrevet af parterne.

Samarbejdsvanskeligheder førte til, at direktøren blev opsagt i november 2013 til fratræden i februar 2014.

Direktøren lagde efterfølgende sag an mod virksomheden, da han mente, at opsigelsesvilkårene i den ikke-underskrevne direktørkontrakt var gældende. Derudover gjorde han krav på godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærloven.

Virksomheden mente ikke, at den ikke-underskrevne kontrakt kunne gøres gældende og henviste i øvrigt under sagen til, at samarbejdet kunne have været ophævet på grund af medarbejderens chikanøse adfærd over for nogle af de ansatte.

Aftalens opsigelsesvarsel gjaldt ikke

Hverken byretten eller landsretten fandt, at virksomheden kunne have opsagt direktøren på grund af sexchikane. Virksomheden havde haft kendskab til disse forhold på opsigelsestidspunktet, men forholdene var ikke nævnt i opsigelsesbrevet eller på de afholdte møder mellem parterne. Der var derfor udvist passivitet i relation til dette forhold.

Ved vurderingen af, om funktionærloven fandt anvendelse, lagde byretten blandt andet vægt på, at direktøren havde ansvaret for driften samt vidnernes forklaring om, at de opfattede ham som direktør. Landsretten var enig i, at der var tale om en reel direktør, som derfor ikke var omfattet af funktionærlovens regler.

For så vidt angår opsigelsesvarslet, indeholdt direktørkontrakten en bestemmelse om et opsigelsesvarsel på tre måneder, med den begrænsning, at direktøren ikke kunne opsiges indtil en ejendom var overdraget til en anden virksomhed. Samtidig indeholdt kontrakten en bestemmelse om prøvetid uden mulighed for opsigelse.

I modsætning til byretten fandt landsretten ikke, at direktørkontrakten, og herunder opsigelsesvarslet, var vedtaget mellem parterne. Landsretten lagde vægt på, at aftalen ikke var underskrevet, at aftalens bestemmelser indbyrdes stred imod hinanden, og at den pågældende ejendom ikke var blevet overdraget. Medarbejderen havde som følge heraf krav på et passende opsigelsesvarsel, som retten fastsatte til 6 måneder henset til stillingens karakter og ansættelsens længde.

IUNO mener

Afgørelsen illustrerer vigtigheden af at sikre, at ansættelseskontrakten underskrives, hvis man vil påberåbe sig aftalens vilkår. Det er ikke altid tilstrækkeligt, at parterne har handlet i overensstemmelse med kontrakten, hvis den ikke er underskrevet.

Dommen er derudover endnu et eksempel på, at retten konkret går ind og vurderer, om en medarbejder er funktionær eller direktør.

IUNO anbefaler, at virksomhederne sørger for, at der altid indgås en skriftlig ansættelseskontrakt, og at virksomheden sikrer sig, at aftalen underskrives af begge parter og at virksomheden gemmer et eksemplar i personalemappen. I forbindelse med nyansættelser og forfremmelser bør virksomheden desuden altid få foretaget en vurdering af om en ledende medarbejder er funktionær eller direktør, forinden kontrakten udarbejdes.

[Vestre Landsrets dom af 28. september 2016 i sag B-1815-15]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

logo
HR-jura

25. april 2024

Kludder i klausulerne

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner