Diabetes og følgesygdomme var ikke et handicap

En rengøringsassistent havde diabetes, og på grund af flere forskellige følgesygdomme havde hun mellem 2010 og 2014 været sygemeldt ad flere omgange. Hver sygemelding varede to uger til fire måneder.

Den seneste af sygemeldingerne skete som følge af en betændelsestilstand i foden. Arbejdsgiveren havde tidligere betalt et par specialdesignede sko til at aflaste foden, men denne gang skulle hun igennem et længere behandlingsforløb, som forventedes at vare ni måneder. Hun blev derfor indkaldt til en tjenstlig samtale efter at have været sygemeldt i fire måneder, hvor det blev oplyst, at hun ville blive indstillet til afskedigelse, fordi der ikke var udsigt til, at hun ville vende tilbage til stillingen.

Kort efter blev det dog konstateret, at hendes fod var i klar bedring, og det blev oplyst, at man forventede at sygemeldingen kun ville vare tre måneder. Til trods for den nye prognose fastholdt arbejdsgiveren indstillingen til afskedigelsen, med henvisning til at driften ville blive for belastet af en sådan langvarig sygemelding.

Følgesygdomme kan udgøre et handicap

Landsretten var enig med byretten og fandt ikke, at diabetes i sig selv kunne anses for at være et handicap. Følgesygdommene til diabetes kunne potentielt være et handicap, men karakteren af og forskellene i følgesygdommene gjorde, at de ikke blev anset som en samlet sygdomsperiode.

Rengøringsassistenten havde ikke påvist, at hun ikke kunne udføre arbejdet på lige fod med andre ansatte i forhold til de første sygemeldinger med følgesygdommene. Retten lagde herved vægt på, at hun havde kunnet udføre arbejdet med specialskoene.

Under den sidste sygemelding, havde rengøringsassistenten dog ikke mulighed for at udføre arbejdet, og retten fandt derfor, at rengøringsassistenten havde været begrænset i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre. På opsigelsestidspunktet havde hun været sygemeldt i fire måneder, hvilket ikke i sig selv blev betragtet som af lang varighed.

Det beroede derfor på en prognose, om sygdommen var af lang varighed. På opsigelsestidspunktet var der sket en klar forbedring af sygdommen, og behandlingstiden var sat ned til tre måneder. Tre måneder kunne ifølge landsretten ikke anses for at være af lang varighed, og følgesygdommen var derfor ikke et handicap.

IUNO mener

Afgørelsen viser hvor komplekst handicapområdet er, når en sygdom er undtaget fra handicapbegrebet, mens dens følgesygdomme kan være omfattet.

Det er derfor vigtigt at virksomheder foretager en konkret og grundig vurdering i hvert enkelt tilfælde af længerevarende sygdom hos de ansatte, herunder om der kan være tale om et handicap omfattet af handicapbegrebet.

Da området er i løbende udvikling anbefaler IUNO, at virksomheder også får foretaget en vurdering i nye sager, da grænsen mellem sygdom og handicap ikke på forhånd kan afgøres ud fra tidligere lignende tilfælde.

[Østre Landsrets afgørelse af 6. december 2016 i sag B-2828-15]