Berettiget bortvisning for illoyalt Facebook-opslag
En destinationsleder i et rejsebureau blev bortvist for at have kommenteret på et Facebook-opslag fra Ekstrabladet, hvor det kom til at fremstå som om, hans arbejdsplads opererede med et tæskehold. Kommentarerne var i strid med virksomhedens værdier og udtryk for grov illoyalitet. Bortvisningen var derfor ifølge Vestre Landsret berettiget.
En destinationsleder i et rejsebureau havde en aften modtaget en notifikation på sin telefon om, at en af hans tidligere kollegaer havde nævnt ham i en kommentar på et Facebook-opslag fra Ekstrabladet. Opslaget linkede til en artikel med overskriften ”Ubehagelig oplevelse i ferien: Massør lagde sin penis i min hånd”.
Destinationslederen havde arbejdet for rejsebureauet i fem år, og han havde tidligere haft en lignende episode med en gæst, der var blevet forulempet af en massør. Han svarede derfor på den tidligere kollegas kommentar på Facebook, at ”jeg har de sidste tre år haft et privat tæske hold til at tage sig af disse modbydelige episoder! Det har virket. Så rejs med [rejsebureauet] til Tyrkiet og ingen tør lave dette nummer med vores gæster!!!”, ”det er ingen gang for sjovt!! For det sker!”, og ”Tæt på jeg syntes syndt om vedkommende der udøver denne form for krænkelse for de virkelig hvad de fortjener! Og det er ikke for børn..”.
Kommentarerne var ifølge destinationslederen ment ironisk som en spøg med et glimt i øjet, og under sagen kom det frem, at jargonen var typisk for rejsebranchen. Destinationslederen havde ikke noget tæskehold i Tyrkiet, og han var fuldt ud bekendt med rejsebureauets værdier.
Rejsebureauet havde tidligere været i en shitstorm på de sociale medier, og da de tidligt næste morgen blev gjort opmærksomme på destinationslederens kommentarer, ringede de ham op og bad ham slette sine kommentarer omgående. Senere på dagen blev han bortvist, og sagens spørgsmål var herefter, om bortvisningen var berettiget.
Virksomhedens værdier
Landsretten fandt ligesom byretten, at bortvisningen var berettiget. Destinationslederens kommentarer stred mod virksomhedens grundlæggende værdier om ordentlighed, troværdighed og høj service. Disse værdier var særskilt fremhævet i medarbejdernes ansættelseskontrakter, og de blev løbende præsenteret på morgenmøder fra topledelsen.
Selvom kommentarerne ikke konkret udløste en shitstorm, havde der ifølge retten været en åbenbar risiko for, at det kunne være sket, hvis ikke kommentarerne var blevet slettet. Kommentarerne var fremsat i et åbent forum, og uanset at jargonen på rejsebureauet var særlig, kom retten frem til, at kommentarerne for andre læsere fremstod som alvorligt ment, og at opfordringer til vold var i direkte strid med rejsebureauets værdier.
Retten lagde derudover vægt på, at opslaget var blevet delt til andre på Facebook, og at rejsebureauet havde modtaget henvendelser fra flere personer om opslaget, inden destinationslederen havde nået at slette kommentarerne.
IUNO mener
Sagen viser, at det ikke er afgørende, om medarbejderen bevidst fremsætter ytringer med henblik på at skade virksomheden, hvis ytringerne efter en konkret vurdering vil blive opfattet nedsættende om virksomheden. Det kan have betydning for vurderingen af sager om illoyale ytringer, om ytringerne bliver fremsat i åbne fora, og om virksomheden har lidt eller ville have kunnet lide et tab som følge af den illoyale adfærd.
IUNO anbefaler, at virksomheder har en skriftlig politik om virksomhedens værdier og accepteret adfærd, for eksempel i en Code of Conduct. Derudover anbefaler vi, at virksomheden følger op med træning og løbende opfølgning med henblik på at sikre, at politikken rent faktisk efterleves.
[Vestre Landsrets dom af 23. oktober 2016 i sag V.L. B-0391-16]
En destinationsleder i et rejsebureau havde en aften modtaget en notifikation på sin telefon om, at en af hans tidligere kollegaer havde nævnt ham i en kommentar på et Facebook-opslag fra Ekstrabladet. Opslaget linkede til en artikel med overskriften ”Ubehagelig oplevelse i ferien: Massør lagde sin penis i min hånd”.
Destinationslederen havde arbejdet for rejsebureauet i fem år, og han havde tidligere haft en lignende episode med en gæst, der var blevet forulempet af en massør. Han svarede derfor på den tidligere kollegas kommentar på Facebook, at ”jeg har de sidste tre år haft et privat tæske hold til at tage sig af disse modbydelige episoder! Det har virket. Så rejs med [rejsebureauet] til Tyrkiet og ingen tør lave dette nummer med vores gæster!!!”, ”det er ingen gang for sjovt!! For det sker!”, og ”Tæt på jeg syntes syndt om vedkommende der udøver denne form for krænkelse for de virkelig hvad de fortjener! Og det er ikke for børn..”.
Kommentarerne var ifølge destinationslederen ment ironisk som en spøg med et glimt i øjet, og under sagen kom det frem, at jargonen var typisk for rejsebranchen. Destinationslederen havde ikke noget tæskehold i Tyrkiet, og han var fuldt ud bekendt med rejsebureauets værdier.
Rejsebureauet havde tidligere været i en shitstorm på de sociale medier, og da de tidligt næste morgen blev gjort opmærksomme på destinationslederens kommentarer, ringede de ham op og bad ham slette sine kommentarer omgående. Senere på dagen blev han bortvist, og sagens spørgsmål var herefter, om bortvisningen var berettiget.
Virksomhedens værdier
Landsretten fandt ligesom byretten, at bortvisningen var berettiget. Destinationslederens kommentarer stred mod virksomhedens grundlæggende værdier om ordentlighed, troværdighed og høj service. Disse værdier var særskilt fremhævet i medarbejdernes ansættelseskontrakter, og de blev løbende præsenteret på morgenmøder fra topledelsen.
Selvom kommentarerne ikke konkret udløste en shitstorm, havde der ifølge retten været en åbenbar risiko for, at det kunne være sket, hvis ikke kommentarerne var blevet slettet. Kommentarerne var fremsat i et åbent forum, og uanset at jargonen på rejsebureauet var særlig, kom retten frem til, at kommentarerne for andre læsere fremstod som alvorligt ment, og at opfordringer til vold var i direkte strid med rejsebureauets værdier.
Retten lagde derudover vægt på, at opslaget var blevet delt til andre på Facebook, og at rejsebureauet havde modtaget henvendelser fra flere personer om opslaget, inden destinationslederen havde nået at slette kommentarerne.
IUNO mener
Sagen viser, at det ikke er afgørende, om medarbejderen bevidst fremsætter ytringer med henblik på at skade virksomheden, hvis ytringerne efter en konkret vurdering vil blive opfattet nedsættende om virksomheden. Det kan have betydning for vurderingen af sager om illoyale ytringer, om ytringerne bliver fremsat i åbne fora, og om virksomheden har lidt eller ville have kunnet lide et tab som følge af den illoyale adfærd.
IUNO anbefaler, at virksomheder har en skriftlig politik om virksomhedens værdier og accepteret adfærd, for eksempel i en Code of Conduct. Derudover anbefaler vi, at virksomheden følger op med træning og løbende opfølgning med henblik på at sikre, at politikken rent faktisk efterleves.
[Vestre Landsrets dom af 23. oktober 2016 i sag V.L. B-0391-16]